
Alle annoncer
Om os
Valideret virksomhedSimply Boheme er en dansk familievirksomhed. Tilbage i 2014 stod vi, som mange andre familier, over for udfordringen med at finde nok plads til en voksende familie med mange børn og en hjemmearbejdende mand. På det tidspunkt var konceptet med tiny houses stadig relativt nyt i Danmark, men vi længtes efter en løsning, der kunne kombinere både æstetik og funktionalitet i et lille hus, der kunne bruges året rundt. Vi ønskede os et hjem med et charmerende cirkusvognsudtryk udenpå, men med et minimalistisk og gennemtænkt design indenfor, hvor hver kvadratmeter blev udnyttet optimalt.
Da vi ikke kunne finde præcis det, vi ledte efter, kastede vi os ud i at købe og renovere en brugt skurvogn. Det var en lærerig proces, der gav os en masse erfaring, men skurvognen havde ikke de optimale mål til vores behov. Derfor besluttede vi os for at bygge et helt nyt tiny house fra bunden, og denne gang fik vi præcis det lille hus, vi havde drømt om – en perfekt balance mellem æstetik, simple living og funktionalitet. Dette blev startskuddet til Simply Boheme.
Siden da har vi bygget over 120 huse, hver især designet med omhu og en forkærlighed for minimalisme og simple living. Vi skaber ikke bare tiny houses – vi skaber rum for liv, hvor mennesker kan leve mere enkelt og bæredygtigt. For os handler det om mere end blot at bygge huse; det handler om at designe hjem, der giver plads til det, der virkelig betyder noget.
Det er vigtigt for os, at processen fra idé til færdigt hus er en god oplevelse. Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med vores kunder og sørger for, at hver eneste detalje bliver taget hånd om, så jeres Tiny house passer præcis til jeres drømme og behov.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Karen & Lars
Vores tjenester
Kontakt
Åbningstider
| mandag | 09.00 - 21.00 |
| tirsdag | 09.00 - 21.00 |
| onsdag | 09.00 - 21.00 |
| torsdag | 09.00 - 21.00 |
| fredag | 09.00 - 21.00 |
| lørdag | 09.00 - 21.00 |
| søndag | 09.00 - 21.00 |