Billedgalleri
(1/21)
Freden - Ridderne - Fuglene - Hvepsene komedie af Aristofanes 450-385 f.Kr
Til salg
500 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Fire bøger i en:
De er mere aktuelle end nogensinde:
1. udgave og 1. oplag:
Oversat af N. V. Dorph (1783-1858 - se længere nede):
Indbundet af en af ikonerne i dansk bogbinding:
Signeret af Thorvald Petersen 1858-1926 - se endnu længere nede:
Med hans helt fantastiske for- og bagsatspapir:
Pæn stand (dog er ryg repareret og titelbladene med bogpatina): Indbundet i halvlæder og med noget af det smukkeste for- og bagsatspapir som jeg har set - se foto 1.-5. - svært at se i dag - men det matcher for- og bagpermen - Bradel-indbing (se endnu længere nede) -
(2.) + 98 + 102 + 128 + 120 + (3.) sider - 20x13 cm - fraktur-typografi - Theiles Bogtrykkeri 1858/1857/1856/1860.
Prisen er fast.
Oversætteren:
"N. V. Dorph (Niels Vinding Dorph, 1783-1858) var en dansk latinskolerektor, forfatter og direktør for Det Kongelige Teater. Han er især kendt for sine anerkendte gendigtninger af den græske dramatiker Aristofanes. Hans mest markante oversættelser tæller: Aristofanes Komedier (1856-1860): En samlet udgivelse af komedierne "Fuglene", "Ridderne", "Freden" og "Hvepsene". Værker af den østrigske dramatiker Heinrich Joseph von Collin (1771-1811) - (f.eks. "Regulus", 1822). Udvalgte historiske og litterære skrifter fra antikken samt udgaver af Ludvig Holbergs "Niels Klim" (1840).
Aristofanes:
"Aristofanes var en komedieforfatter i oldtidens Grækenland. I Platons bog "Symposion" er Aristofanes en af de indbudte til et drikkegilde. Han holder tale om Eros' oprindelse: Han mener, at mennesket oprindeligt var én person, mand og kvinde sammensmeltet i ét individ, men guderne delte dem i to. Og nu bruger mennesket livet på at finde sin bedre halvdel.
Der er dog tvivl, om denne teori skyldes Aristofanes, eller om Platon blot har lagt ham ordene i munden. Aristofanes bidrag i "Symposion" er ment som en vittighed, hvilket allerede bliver klart ved modtagelsen af Sokrates og de andre deltagere.
11 af hans komedier er bevaret:
425 f.Kr.: Acharnerne -
424 f.Kr.: Kavaleriet (eller Ridderne) -
423 f.Kr.: Skyerne -
422 f.Kr.: Hvepse(r)ne -
421 f.Kr.: Freden -
414 f.Kr.: Fuglene -
411 f.Kr.: Halløj i Thesmoforiet eller Kvinderne ved Thesmoforiefesten -
411 f.Kr.: Lysistrate (eller Kvindernes oprør) -
405 f.Kr.: Frøerne -
392 f.Kr.: Al magt til kvinden (eller Kvinderne i Folkeforsamlingen) -
388 f.Kr.: Plutos (eller Rigdommen) -".
Bogbinderen:
"Thorvald Petersen 1858-1926, bogbinder. lærte fahet bogbinderi i Skanderborg og arbejdede som svend i Kbh. hos "B. Beuchel og hofbogbinder Carl Petersen". Han rejste til udlandet (var på Valsen") hvor han arbejdede både i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og Frankrig, alle vegne skattet på grund af sine fortræffelige egenskaber som håndværker og som menneske. 1884 etablerede han sig som mester i Kbh. og hurtigt indrettede han sig mere maskinelt end det dengang var almindeligt. 1894 optog han sin bror Niels i firmaet der derefter fik navnet P. & P. ("Petersen og Petersen". Han vandt sig mange venner blandt kunstnere og lagde således grundlaget til den forbindelse der skulle komme til at betyde så meget såvel for firmaet som for dansk boghåndværk. 1919 knyttede han sin søn, Thøger Haugaard Petersen til firmaet. Denne var uddannet hos D. L. Clément (1820-1877) og videreuddannedes i Tyskland og USA og blev i 1938 enedirektør i firmaet der udvidede med en portefølje-fabrik. 1934 blev han viceoldermand i Kbh.s bogbinderlav, var 1945-59 oldermand og derefter æresoldermand. P. havde talrige andre tillidshverv bl.a. inden for Den grafiske højskole og "Forening for boghaandværk". Firmaet P. & P. ophævedes 1970, og dets værdifulde samling af gamle stempler overgik til Det kgl. bibliotek, mens Danmarks biblioteksskole overtog samlingen af prøvebind" - hvor nu mange er "forsvundet".
Bradel:
"En bradel- indbinding (også kaldet "bonnet"- eller "bristol board-indbinding") er en type bogbind med hul ryg. Den ligner mest en cover-indbinding , idet den har en hul ryg og en synlig samling, men i modsætning til en cover-indbinding er omslagspladerne og rygafstivningerne samlet med en strimmel kraftigt papir, før de omsluttes.
Et kendetegn ved indbindingen er, at det materiale, der dækker de ydre brædder, er adskilt fra det, der dækker ryggen. Mange bogbindere anser Bradel-indbindingen for at være stærkere end omslagsindbinding.
Indbindingen kan spores tilbage til det 18. århundredes Tyskland. Ophavsmanden er usikker, men navnet stammer fra en fransk binder, der arbejdede i Tyskland, Alexis-Pierre Bradel (også kendt som Bradel l'ainé eller Bradel-Derome ). Indbindingen fremstod oprindeligt som en midlertidig indbinding, men resultaterne var holdbare, og indbindingen havde stor succes i det nittende århundrede. I dag er det mest sandsynligt, at man finder den i fotoalbummer og scrapbøger".
Indbindingen har den fordel, at den tillader bogen at åbne helt, hvor traditionelle læderbind er for stive. Den modificeres nogle gange for at give en afrundet ryg. Dette giver bogen et udseende, hvor papiret ikke er egnet til rygafrunding; dette er også for at give en afrundet ryg til en bog, der er for tynd til, at en rygafrunding kan holde. [ kilde mangler ] Indbindingen kan også give en imponerende læderryg til en bog uden at pådrage sig den fulde udgift ved at indbinde en bog i helt eller delvist læder.
Om Hvepsene (mere aktuel end nogensinde):
"Hvepsene ("Sphekes" på græsk) er en berømt politisk komedie fra 422 f.Kr. skrevet af den antikke græske dramatiker Aristofanes. Stykket er en bidende satire over datidens athenske retsvæsen og borgernes ekstreme hang til at sagsøge hinanden.
Karakterer og Plot: Den gamle mand Filokleon (som betyder "en der elsker Kleon", en henvisning til datidens magtfulde politiker) og hans søn Bdelykleon ("en der hader Kleon").
Handlingen: Filokleon er dybt afhængig af sit hverv som domsmand i Athen. Han betragter retssalene som sit andet hjem og sagsøger alt og alle. Hans søn, Bdelykleon, er flov over faderens fanatisme og prøver at spærre ham inde for at kurere ham.
Hvepsene: Koret i stykket består af gamle mænd, der er klædt ud som hvepse. De har brodder og udgør den gruppe af pensionerede domsmænd i Athen, der patruljerer byen og stikker (dvs. dømmer) politiske modstandere.
De centrale temaer i stykketRetsvæsenet i Athen: Aristofanes gør nar af det daværende system, hvor menige (og ofte korrupte) borgere blev udtrukket til at dømme i enorme nævningesager, udelukkende for at tjene de tre oboler om dagen, det gav i løn.
Sønnens kurforsøg: For at helbrede faderen for hans "domsmands-mani" arrangerer sønnen en absurd retssag derhjemme. Her bliver familiens hund stillet for retten for at have stjålet en ost.
Sæder og moral: Udover politikken indeholder stykket en forrygende dialog og grotesk fysisk humor, hvor det antikke samfunds dagsordener og dårskaber udstilles"..
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.6.2026 kl. 19:44 ・ Annonce-ID: 21869672
