
Billedgalleri
Tvende hellige taler - Diderik Blicher Clementin (1749-1784) - Kristian Kongstad
Til salg
500 kr.
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Så meget historie i en bog:
Flot stand (bogen er fra 1777): Indbundet i halvlæder - (2.) + 63 + (2.) sider - trykt på vandmærket kvalitetspapir - med vignetter (se fotos) - bogen har tilhørt rigsantikvar Bjørn Kornerup ( 1896-1957) - hans helt rigtige navn var Bjørn Stisgaard Kornerup (se længere nede) - med hans exlibris indsat (se fotos) - som er udført af Kristian Kongstad (1867-1929) (se endnu længere nede) - exlibrisen er skabt i 1917 og teknikken er (P1) Linjeblok (den kan også beses på exlibris-museet i Frederikshavn) - 10x6,7 cm - navn på indvendig forsats og oplysninger om forfatteren på indvendig bagsats - Sander og Schrøder 1777.
Prisen er fast.
Forfatteren Diderik Blicher Clementin:
"Var præst i Egeberg i Ribe stift". Han blev student fra Aalborg Skole i 1767 og tog teologisk eksamen i 1771. Inden han fik embede, arbejdede han som amanuensis for biskop Brorson. En amanuensis er en betegnelse for en person, der arbejder som sekretær for en anden, ofte ved at skrive efter diktat eller kopiere og renskrive tekster. Ordet stammer fra latin og betyder "at være ved hånden". Han blev ordineret og virkede i blot 5 år som præst, herunder som kapellan i Ribe Stift. Han skrev og udgav værket ”Kort Efterretning om de i det sextende Aarhundrede forbedrede Skoler i Ribe Stift” (1780). Han døde i 1784 i en alder af 35 år og efterlod sig enken Anna Kirstine (født Michaelsen)".
Forlagets historie:
"Sander og Schrøder (ofte omtalt som Sander og Schrøder forlag eller Sander og Schrøders Forlag) var et historisk københavnsk bogtrykkeri og forlag, der var særligt aktivt i slutningen af 1700-tallet (ca. 1775–1781). Forlaget blev drevet af bogtrykker Henrich Christopher Sander og H.C. Schrøder. De havde til huse på hjørnet af Store og Lille Kannikestræde i København. De udgave en bred vifte af litteratur i perioden, herunder dramatik, oplysningstidens moralfortællinger og faglitteratur. Kilder fra perioden (bl.a. fra det Kongelige Bibliotek og Det Danske Forfatterleksikon) viser, at de blandt andet udgav værker af forfattere som C.D. Biehl og Birgitte Boye".
C.D. Biehl refererer oftest til Charlotta Dorothea Biehl (1731–1788), som var en af Danmarks mest produktive og alsidige forfattere i 1700-tallet. Hun var særligt kendt for sine komedier, oversættelser og historiske skrifter. Hendes mest markante bidrag og kendetegn inkluderer en lang række populære teaterstykker, herunder "Den listige Optrækkerske" (1765), og stod bag den første danske oversættelse af Miguel de Cervantes' "Don Quijote". I sin selvbiografi "I Mit ubetydelige Levnetsløb" (udgivet posthumt) leverede hun et unikt og personligt indblik i en kvindes liv og vilkår i datidens Danmark. Hun er i dag bredt anerkendt for sine "Breve om Kong Christian VII", der giver levende, historiske øjenvidneskildringer af det danske hofliv og intrigerne omkring Struensee.
Dorothea Biehl er den største kvindelige kulturpersonlighed i Danmark i 1700-tallet. Hendes bekendtskab og gode venskab med mænd som Bornemann, Hielmstierne, C.C. Danneskiold-Samsøe, Augustin, P.F. Suhm, Christian 7. og frem for alle Bülow og udenlandske statsgæster som Bianchi og Delitala er enestående, hendes køn taget i betragtning, eftersom de i bund og grund hvilede på den anerkendelse, hun nød som forfatter og intellektuel. Selv betragtede hun det som et handicap at være kvinde, og kun få af hendes eget køn optræder som noget nær venner i hendes breve og værker. Feminist var hun langtfra. Som den berømthed hun var, kom hun til at nyde den sjældne og tvivlsomme ære som kvinde at blive genstand for to bevarede satirer: Cornelius Høyers karikatur fra ca. 1775 C.D. Biehl kastrerer Holberg og Jacob Christian Bies digt Den lærde Gaas fra 1767. Selv leverede hun en satire over teaterdirektør H.W. Warnstedt i Den falske Ven i Moralske Fortællinger. Dorothea Biehl er blevet læst og diskuteret i de to århundreder, der er gået efter hendes død, men først i 1975 fik hun i historikeren Sv. Cedergreen Bech en læser, der vurderede hende på hendes egne præmisser. Efter at hans Brev fra Dorothea blev udgivet, er flere af hendes værker blevet genoptrykt, og hun og hendes skrifter er blevet genstand for både tysk og dansk forskning. 1988 hædrede Mette Winge hende med romanen Skriverjomfruen. Dorothea Biehls talrige manuskripter og breve findes fortrinsvis i Bülows arkiver på Sanderumgård, Sorø Akademi og Det Kgl. Bibliotek.
Birgitte Cathrine Boye (født 7. marts 1742 i Gentofte, død 17. oktober 1824 i København) var dansk salmist. Hun var rigt repræsenteret i Guldbergs Salmebog fra 1778, men er senere gledet ud af nyere salmebøger.
Boye skrev salmer i hvad Salmonsens Konversationsleksikon har betegnet "den da herskende Klopstock'sk-Gellert'ske smag", men digtenes "blanding af ordpragt og prosaisk fornuft har ikke tiltalt en senere tid". Hun var repræsenteret med næsten 150 salmer i Guldbergs Salmebog. N.F.S. Grundtvig omarbejdede bryllupssalme "Du ledte frem, Algodheds Gud".[1] Med revisionen af Den Danske Salmebog i 2002 forsvandt hun fra salmebogen.
Boye skrev også et par dramaer. I "Gorm den Gamle", forekommer sangen om "Rolfs Skattekonge", der med sit omkvæd: "Men Viggo har hævnet sin Konge" skal have været en af tidens yndlingssange og genstand for mangfoldige efterligninger.
Bjørn Kornerup:
"Kornerup var søn af figurmaler Valdemar Kornerup og hustru Agnes f. Stisgaard, blev student fra Frederiksborg lærde Skole 1914, vandt Københavns Universitets guldmedalje 1919 og blev cand.theol. 1921. Han var på studierejse til Tyskland og Østrig 1924, til Italien 1926. Han var ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg 1925-1927. Ved Rigsarkivet fra 1927. Han blev dr.theol. i 1928, leder af Rigsarkivets 2. afdeling 1943 og overarkivar 1946. Han blev æresdoktor i teologi ved Uppsala Universitet 1952.
Sammen med Hal Koch redigerede han og var medforfatter til værket Den danske kirkes historie (8 bind, 1955-1960). Han var desuden forfatter og udgiver af en lang række lærdoms- og kirkehistoriske udgivelser, såsom Frederiksborgs statsskoles historie, 1630-1830 (1933), Hans Tausens Postil. Bd. 1-2 (2 bind, 1934), Det kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745-1945 (1945) og Caspar Paludan-Müller. Et Udvalg af hans Optegnelser og Breve (2 bind, 1954).
Han var medarbejder ved Kirkeleksikon for Norden, Dansk biografisk Leksikon, Historisk Tidsskrift og Teologisk Tidsskrift samt medudgiver af Kirkehistoriske Samlinger 1939. Bjørn Kornerup var formand for Samfundet for Dansk genealogi og Personalhistorie 1949-1957 og kongelig ordenshistoriograf 1951-1957. Han var desuden kasserer i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie fra 1955 frem til sin død i 1957 (blev medlem 1937). Ved sin død var han Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Derudover var Kornerup medlem af bestyrelsen for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie fra 1925 (formand fra 1949), af Arkivarforeningen 1932-50 (formand 1943-50), af Dansk Historisk Fællesfond fra 1944 (sekretær fra 1950) og af repræsentantskabet for Holberg-Samfundet 1941. Desuden medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1931 (bestyrelsesmedlem 1949), af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1932, af Selskabet for dansk Kulturhistorie 1936 (formand 1953-55), af Kungliga Samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia 1937, af Vetenskaps-Societeten i Lund 1939, af Kungliga Vitterhets, Historie og Antikvitetsakademien i Stockholm og Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund 1949, af Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo 1950, af Finska Historiska Samfundet 1950, af Videnskabernes Selskab 1952, af Kungliga Vetenskaps-Societeten i Uppsala 1952 og af den danske komité for historikernes internationale samarbejde; æresmedlem af Norsk Slektshistorisk Forening 1949 og af Finska Kyrkohistoriska Samfundet 1954.
Han blev gift 15. juni 1922 med forfatteren Else Kornerup. Fra 1953 beboede parret æresgæsteboligen på Bakkehuset, Frederiksberg". Bakkehuset på Frederiksberg rummede tidligere en historisk legatbolig, ofte omtalt som æresboligen. Kendte kulturpersonligheder og digtere som Hans Hartvig Seedorff, Pia Juul og Morten Søndergaard har boet i boligen. Boligen blev dog nedlagt i 2016 på grund af nye skatteregler og fungerer nu som en del af museet".
Mottoet på Kornerups exlibris: "Ars longa, vita brevis er en latinsk frase, der oversættes til "Kunsten er lang, livet er kort". Den stammer fra en oversættelse af en aforisme af den antikke græske læge Hippokrates og har to hovedbetydninger: Mestring tager et helt liv: Det tager så lang tid at mestre det håndværk, den færdighed eller den disciplin, du prøver at lære, at et enkelt menneskeliv knap nok er tilstrækkeligt. Kunsten består: De kreative værker, den viden og de bølger, du efterlader dig, vil overleve længe efter, at du er væk". Ars longa, vita brevis er enlatinskoversættelse af enaforisme,der oprindeligt stammer fragræsk. Det betyder groft sagt "dygtighed tager tid, og livet er kort".
"Aforismen citerer de to første linjer i aforismerne af den antikke græske læge Hippokrates. Den velkendte latinske oversættelse ars longa, vita brevis vender rækkefølgen af de oprindelige linjer om, men kan udtrykke samme princip".
En aforisme er en kort, præcis og fyndig formulering af en filosofisk eller moraliserende tanke, der fremsættes uden argumentation. Den fungerer som en "strøtanke", der fanger en dybere sandhed eller erfaring, ofte ved hjælp af et overraskende twist, et paradoks eller en modsætning.
Kristian Kongstad:
"Johan Kristian Kongstad (oprindelig Rasmussen, født 9. april 1867 i København, død 24. juni 1929 i Holte) var en dansk tegner, træbilledskærer, bogtrykker og bogkunstner.
Efter at have været i malerlære og besøgt Teknisk skole var Kongstad i flere år elev på Kunstnernes Studieskole, hvor han navnlig arbejdede under Frans Schwartz og Kristian Zahrtmann.
1892-96 udstillede Kongstad mindre billeder, men opgav tidligt tanken om at blive maler og besluttede sig til i stedet for at kaste sig over de mangfoldiggørende kunster, navnlig træsnittet, og senere også over fremstillingen af bibliofile bøger: 1894 åbnede Kongstad i København "Atelier for Bogudstyr", i hvilket han særlig praktiserede håndmalet dekoration på bogbind og håndmalede forsatspapirer. Forretningen gik dog ikke; tiden var endnu ikke moden til at kunne værdsætte denne slags bibliofile raffinementer.
Kongstad bosatte sig 1896 en tid i München i Tyskland, hvor han blandt andet studerede farvetræsnittets teknik. Efter nogen tids ophold i Tyskland vendte han tilbage til Danmark og bosatte sig i Frederiksværk, hvor han selv begyndte at trykke sine træsnit.
I 1897 indrettede han i sin villa i Fredensborg et lille bogtrykkeri. Nogle år senere flyttede Kongstad sin lille virksomhed til Helsingør, men overdrog snart sit bogtrykkerimateriale til en anden og indrettede sig et nyt trykkeri i Hillerød; det blev installeret i J. Jørgensen & Co.s Bogtrykkeri (Ivar Jantzen) som en særlig afdeling under Kongstads ledelse.
Den første skrifttype Kongstad købte var en "Jenson" fra et engelsk skriftstøberi. Den var en efterligning af den fransk-italienske bogtrykker Nicolas Jensons antikva, der havde været forbillede for William Morris' "Golden Type" og Cobden-Sandersons "Doves Press Type".
Kongstad har − dels på eget forlag, dels for andre − udført en række småbøger med originale tegninger og andre dekorationer i træsnit og zinkætsning.
Samtidig med at han drev sin selvstændige virksomhed, var Kongstad kunstnerisk konsulent for Gyldendals Forlag, og med maleren Poul Sæbye som medhjælper har han udført de to pergamentafskrifter af grundloven (1915), som opbevares henholdsvis i statsrådet og rigsdagens arkiv.
Som træskærer, xylograf, arbejdede Kongstad dels bredt i Dürers, Cranachs og andre gammeltyske kunstneres stil, dels brugte han samtidige teknikker. Hans hovedværker i træsnit er "Foraaret", "Landskab, tidligt Foraar", "Tre Tidstyper" og "De 12 Maaneder".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.5.2026 kl. 07:04 ・ Annonce-ID: 21553726


