Billedgalleri
(1/18)
Efterretning om Felttoget i Sverrig i 1788 Ved Carl, Prinds af Hessen
Til salg
2.500 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Moderne titel: " Efterretninger om felttoget i Sverige i 1788 ved Carl, prins af Hessen":
1. udgave og 1. oplag:
Et af de mest absurde felttog i verdenshistorien:
Hvem andre end Danmark/Norge kunne være bag:
Bare navnet "Tyttebærkrigen" siger alt:
Alt ved bogen er 100% originalt:
Flot stand (bogen er fra 1789): Hæftet med tråd (se fotos) - 126 sider - trykt på tykt vandmærket kvalitetspapir - fraktur-typografi - 20x13 cm - utydeligt navn på titelblad (se fotos) - nummer på indvendig bagsats - Johan Frederik Schultz 1789.
Prisen er fast.
Om "tyttebærkrigen":
"Den officielle publikation med informativ udgivet publikation fra Tyttebærkrigen - Danmark-Norges engagement i landet fra Sverige og Rusland. Sverige var den angribende del, og Danmark-Norge var derfor traktatmæssigt forpligtet til at gribe ind bade til lands og til søs. Landwar ledet et succesfuldt norsk angreb i Bohuslen og fremrykning mod Göteborg. På grund af krigstrusler fra Storbritannien og Preussen blev felttoget dog standset. Danmark-Norges modvillige krig betegnedes senere i folkemunde som Tyttebærkrigen med henvisning til den pauvre forsyning til det norske korps, som måtte ernære sig af, hvad soldaterne kunne finde i skovbunden. Den Dansk-Norske øverstbefalende var landgreve Carl af Hessen, Kronprins Frederik (VI)'s vordende svigerfar.
Carl af Hessen/Karl II af Hessen (1744-1836):
""Prins Carl var, som "Allgemeines Handbuch der Freimaurerei" skriver, en af de mærkeligste tyske frimurere på sin tid. Han var ufatteligt videbegærlig, nysgerrig, religiøst sværmende og organisatorisk aktiv, men optrådte samtidig uden klare mål og kastede sig over alkymi, okkultisme, understøttede charlataner som grev Saint-Germain etc. Hele livet søgte han de "hemmelige øverste", vogterne af den "sande hemmelighed". Han gik også ind i Illuminatiordenen, i Rosenkreutzerne, i Asiatische Brüder og var medstifter af Philaletherne under et ophold i Paris 1773. Han samlede bl.a. på ordenspapirer fra hele verden, og hans arkiv blev senere overført til Den Danske Frimurerorden, som derfor har en af de righoldigste beholdninger af arkivmateriale om frimureriet i verden.
Det mest interessante levn fra Carls virke som frimurer er dog frimurerhaven ved Louisenlund Slot. Han og gemalinden Louise lod slottet bygge 1772-76 ved landbygmester Johann Hermann von Motz, som var fra Kassel og protegeret af prins Carl. Johann Caspar Bechstedt stod for haven, der blev udvidet i etaper. Parken var bundet sammen af strukturer, der markerede rituelle stadier, og som samtidig var typiske for dyrkelsen af det eksotiske. Den rummede bl.a. en søjle (Louisensäule, 1780), en obelisk (Mariensäule, 1790), et nygotisk tårn (1774), en venskabssten (Freundschaftsstein, 1804), et nordisk hus, en ægyptisk portal (1780), kunstige runesten (1796-97), et solur (1794), et alter (1804) etc.".
Frimurehaver:
En frimurerhave er et haveanlæg hvor man har forsøgt at udtrykke tanker fra frimurernes verden. Det kan gøres mere eller mindre udtalt med frimureriske symboler eller måden haven i øvrigt er indrettet.
Eksempler på sådanne haver er Carl af Hessens have ved Louisenlund i Slesvig fra 1770'erne, Mindelunden ved Jægerspris Slot udført af Johannes Wiedewelt i 1770'erne og 1780'erne og Johan Bülows haveanlæg ved Sanderumgaard ved Odense fra 1790'erne.
Ved udformningen af et frimurerisk haveanlæg kan planlæggeren lægge vægten forskelligt. Carl af Hessen valgte til sin have et meget utvetydigt udtryk, så man kunne holde logesammenkomster i haven. Westengaard karakteriserer haven som nærmest anmassende i sit udtryk.
Wiedewelt valgte ved Mindelunden ved Jægerspris Slot et mere afdæmpet udtryk, der stiller større krav til forhåndsviden om frimurernes symbol- og tankeverden. Bülow giver en mere personlig tolkning i sin have ved Sanderumgaard; man får et glimt af symbolerne så tankerne sættes i gang. Dog bliver symbolikken tydelig ved eremithytten "Tankefuld" med dens memento mori: Et kranium på en hylde og et skilt over indgangsdøren: "Døden er vis! Dødens Time er uvis!".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.4.2026 kl. 15:11 ・ Annonce-ID: 20322089
