
Billedgalleri
Fjord bestik, 66 dele, Jens Quistgaard, Dansk Designs
Til salg
19.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Her er en sjælden mulighed for at erhverve Jens Harald Quistgaards ikoniske spisebestik Fjord fra den oprindelige tyske produktion i exceptionel god stand, med tilhørende serveringsbestik samt et samtidigt, snedkerlavet opbevarings-skuffedarium i teak med skuffer i kernelæder.
Leveringsomfang:
• 12 middagsknive
• 12 middagsgafler
• 12 suppeskeer
• 12 salatgafler
• 12 teskeer
• 1 forskærersæt
• 1 serveringsgaffel
• 2 serveringsskeer
• 1 sauceske
• Opbevarings-skuffedarium
Megen af det Fjord, der kommer til salg bærer præg af manglende omsorg for teaktræet. Det fremstår næsten altid i en kedelig grå-brun nuance, og i de værste tilfælde er skafterne skadet af maskinopvask. Til salg her er alle dele i lydefri stand, og alle skafter er afrenset, vliesskurret og maskinpoleret med Menzerna voks, så teaktræet igen står i en smuk, honningfarvet kulør. Se foto nr. 8 for et eksempel på det typiske før og nu-udseende. Stålet er tillige maskinpoleret med tre eller fire trin Menzerna voks for at reducere mikroridser.
Quistgaard (1919-2008), der bl.a. var uddannet hos faderen, billedhugger Harald Erik Einar Quistgaard (1887-1979), designede og håndsmedede Fjord i de tidlige 1950ere. Den 34-årige Quistgaard præmieres for Fjord med en sølvmedalje i Georg Jensens konkurrence 1953, og bestikket udstilles derefter på Københavns Kunstindustrimuseum, forgængeren for vore dages Designmuseum Danmark.
I 1954 rejser New York-iværksætteren og ingeniøren Ted Nierenberg (1923-2009) og hans kone Martha på inspirationsrejse til Europa, og på Kunstindustrimuseet i København ser de en håndsmedet gaffel, ske og kniv med skafter i siamesisk teaktræ. Elegant og rent kombinerede designet to naturlige materialer på en yndefuld måde. Et simpelt koncept for nutiden, men revolutionerende for halvtredserne.
Nierenberg opsøger sporenstregs Quistgaard, som fortæller, at hans design var for vanskeligt at fremstille, og at ingen ville give sig i kast med det. Men Nierenberg, der selv drev familiens metalproduktionsvirksomhed hjemme i New York, havde få dage forinden besøgt knivfabrikanten Wüsthof i Solingen, som han vidste kunne smede sådanne emner, og han overbeviser Quistgaard om, at de må prøve. Og dermed bliver Fjord det første produkt som firmaet Dansk Designs solgte. Synergien, der blev født af fusionen af Nierenbergs marketinggeni og Quistgaards strålende kreativitet, varer ved de næste tre årtier.
Fjord er anerkendt af både designhistorikere og museer, herunder MoMA, hvor bestikket er udstillet, som det første kommercielle bestik, der kombinerede rustfrit stål med skafter af teaktræ.
Oprindeligt smedet i Tyskland flytter produktionen senere til Østen for at spare penge, indtil Fjord udgår i 1984, da det ikke længere kunne produceres til en overkommelig pris og Dansks' kvalitetskrav. Alle dele til salg her er stemplet "Dansk Designs Germany IHQ" eller 4 Ænder-logoet og "Dansk Designs Germany IHQ", se foto nr. 7 for eksempel.
FAQ / OSS:
• Hvis annoncen er synlig og aktiv, er emnet til salg.
• Afhentes på Østerbro nær Trianglen.
• Undlad venligst useriøse henvendelser.
For mere IHQ/JHQ, se mine øvrige annoncer.
_____
For den videbegærlige samler skriver Stig Guldberg i sin varmt anbefalelsesværdige monografi Jens Quistgaard The Sculpting Designer (280 sider, Phaidon Press, 2023) på siderne 90-100 udførligt om tilblivelsen og lanceringen af Fjord, og sammenfatter på den design-specifikke side 194 (min oversættelse):
Fjord-bestikket blev skabt på ambolten i Quistgaards lille københavnerlejlighed i Nyhavn 57, hvor han havde indrettet et miniature-sølvværksted. Impulsen var en konkurrence organiseret af Georg Jensen Sølvsmedie i 1953 om at designe et sæt stålbestik. Bestikket, som Quistgaard selv skabte i form af kniv, ske og gaffel, var dog ikke et traditionelt stålbestik, da det var udstyret med afrundede teaktræsskafter, der var konisk formede i begge ender.
Med sine synlige åretegninger gav træet bestikket et skær af naturlighed og ægthed, som vidnede om Quistgaards forkærlighed for materialet. Samtidig tilføjede det et element af sofistikeret elegance til stålet i kraft af sit design og sin finish - en sammensmeltning af håndværk og industrielt design i et bestiksæt, der bekendte sig til materiel ærlighed og brugsmæssig integritet. Teak var blevet valgt på grund af sin holdbarhed; en egenskab, der gør det i stand til at modstå vand i langt højere grad end andre træsorter og dermed af praktiske årsager var bedre egnet til formålet.
Det var ikke usædvanligt, at kniven i et bestiksæt var forsynet med et skaft af træ eller ben, men det var højst usædvanligt for alle dele at være udstyret på denne måde. Ideen var at give de enkelte dele af bestikket et ensartet udseende - en idé, Quistgaard havde gået med længe før konkurrencen. Dette ses tydeligt i et detaljeret udkast fra 1951. Bestikket er markant skulpturelt og præget af flydende linjer, organiske overgange og bløde afrundinger, hvor sidstnævnte endda gælder gaflen, hvis tænder er helt flade på forsiden, men afrundede på bagsiden. Skafterne, som er relativt korte, forlænger uafbrudt deres linjer ind i stålets lange hals, hvorfra en profil organisk deler sig og fører ind i skeens laf, gaflens hule og knivens klinge.
Den skulpturelle, tredimensionelle følelse bliver endnu tydeligere i det færdige bestik, hvor kombinationen af stål og teak i fællesskab skaber en effektiv kontrast mellem det hårde, kølige metal og træets varme glød. På en måde illustrerer designet af bestikket Quistgaards ideal om at opnå en organisk, flydende overgang, svarende til den naturlighed, hvormed "stilken på et kastanjeblad møder kvisten". Når man holder kniven i hånden, oplever man en passende vægtfordeling mellem klinge og skaft - mellem træet og det tungere stål - en effekt, der opnås i kraft af klingeholderen og en synlig tinprop indsat i enden af skaftet. Denne prop findes i alle bestikkets dele og opleves visuelt som en fortsættelse af stålet hele vejen gennem skaftet.
Quistgaard havde indleveret sine modeller til konkurrencen hos Georg Jensen uden at have læst betingelserne grundigt, og disse tillod ikke brug af træ i bestikket. Som sædvanlig havde han fulgt sit eget hoved, muligvis også ud fra et behov for at udfordre og provokere "reglerne". I modsætning til så mange andre stålsæt fra perioden var hans bestik ikke beregnet til at ligne sølvtøj. Dette blev demonstrativt understreget af kombinationen med teak.
Som resultat tiltrak hans bestik sig ganske vist opmærksomhed, men kunne ikke tildeles førsteprisen. Men det var ikke slutningen på historien. Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) købte bestikket til sin permanente samling og brugte det efterfølgende som forside på tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk - usædvanligt for et bestiksæt, der endnu ikke var sat i produktion.
Dette skete dog kun få måneder senere, da Ted Nierenberg besøgte København og så bestikket udstillet. Hans efterfølgende møde med Quistgaard førte til etableringen af Dansk Designs og til at sætte bestikket i serieproduktion. Dette fandt sted på Wüsthof-fabrikken i Tyskland, som ved hjælp af faldhamre var i stand til at smede stål i den tykkelse, der var nødvendig for bestikket. Teakskafterne blev også forarbejdet og monteret der.
I slutningen af 1954 blev bestikket, under navnet Fjord, lanceret kommercielt som Dansks flagskib. Antallet af dele blev øget fra tre til nitten og inkluderede et karakteristisk forskærersæt. Bestikket vandt sølvmedalje ved Milano Triennalen, tiltrak sig betydelig opmærksomhed og opnåede status som et "moderne mesterværk".
I 1955 lancerede Dansk Kongo-bestikket, en version hvor teaktræet var erstattet af hårdt, sort nylon støbt efter skafterne på det originale bestik. I modsætning til Fjord kunne Kongo gå direkte i opvaskemaskinen. Fjord forblev i kontinuerlig produktion i tredive år fra 1954, de sidste fire udelukkende i Japan. Over hele verden blev bestikket i vid udstrækning plagieret. Efter Quistgaards død i 2008 blev det relanceret i Kina som en modificeret version, der ikke helt sandfærdigt fik navnet Classic Fjord.
Bestikket er repræsenteret i de permanente samlinger på Designmuseum Danmark, København; Cooper-Hewitt, Smithsonian Design Museum, New York; Museum of Modern Art, New York; Brooklyn Museum, New York; Philadelphia Museum of Art, osv.
Ligesom Fjord var Kongo udstillet på den store udstilling The Arts of Denmark i New York 1960-61, repræsenteret ved sit karakteristiske forskærersæt, hvilket skabte meget omtale, da Metropolitan Museum of Art i New York købte det til sin permanente samling.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.1.2026 kl. 13:09 ・ Annonce-ID: 16971468