Billedgalleri
Petit Brabancon hvalpe med DKK stamtavle
Varebeskrivelse
Alder: 8 uger
Smukke Jytte fødte 18/7 2 skønne drenge. De vil være klar til at flytte hjemmefra 13/9-25 hvor de vil være 8 uger gamle.
Drengene er fra stueopdræt (DKK uddannet) og vokser op som en del af almindeligt familieliv. De er vant til andre hunde, store og små børn, støvsuger, hårtørrer mm. De trænes i negleklip, balance og naturligvis renlighed mens de er små.
Begge drenge er Black&Tan.
Walter har lidt hvide hår på halsen.
Kalle har tydeligere brune aftegninger på kinder, ører og poter.
Når drengene flytter hjemmefra medfølger der:
DKK stamtavle
Købskontrakt
Sundhedsbog
Halsbånd
Foder til den første tid
Div. bamser
Tæppe der dufter af mor
Inden de flytter hjemmefra vil de desuden være chippet, vaccineret, og have fået 3 gange ormekur.
Begge forældre har DKK stamtavle, og har attest på at de er fri for Patella Luxation med grad 0/0. Mor Jytte har desuden attest på at hun er fri for genetiske øjensygdomme (ECVO).
Far Sereno er topplaceret i udstillinger både i DK og internationalt.
Mor: DK26462/2021 Ala Haves Let it be Lumi Laika (Jytte)
Far: DK17754/2021 Karmdal Sereno
Depositum 5000,-
Om racen Petit Brabancon - den skønneste kærlighedsbombe 💕
Petit Brabancon er en lille hengiven selskabshund der som voksen vil veje ca. 5 kg. Racen er kendt for sit karakteristiske, næsten menneskelige ansigtsudtryk med store, udtryksfulde øjne og en kort næse, hvilket giver den et charmerende og let komisk udseende.
Petit Brabancon har en rolig og kærlig natur, men samtidig er den livlig, nysgerrig og fuld af personlighed. Den knytter sig ofte stærkt til sin familie og trives bedst med tæt kontakt til familien. Den trives ikke som alene hund. På trods af sin lille størrelse er det en selvsikker og kvik hund, som elsker leg og mental stimulering. Pelsen kræver kun minimal pleje, hvilket gør den nem at holde.
En Petit Brabancon tilpasser sig sin familie - den vil være lige så glad for en dag med action og vandreture, som den vil være for en dag på sofaen. Men du kan være sikker på at den altid er med dig og klar på eventyr, uanset om det er en gåtur eller du bare skal ud med skrald.
Petit Brabancon er en hengiven og intelligent lille hund med masser af charme – perfekt til dig, der ønsker en trofast og livlig følgesvend med et stort hjerte i en lille krop.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.7.2025 kl. 16:43 ・ Annonce-ID: 12465578