Billedgalleri
(1/16)
Beviis, at Naturens Lov ikke..... Frederik Christian Eilschov 1725-1750
Varebeskrivelse
To bøger i en:
Fulde titel: "Beviis, at Naturens Lov ikke forbyder den Respect imod Fruentimmeret, som Moden har indført iblant os - I Anledning af et kiærligt Ægteskab opsat og udgivet til et Bryllup":
Moderne titel: " Bevis, at naturens lov ikke forbyder den respekt imod fruentimmeret, som moden har indført iblandt os - I anledning af et kærligt ægteskab opsat og udgivet til et bryllup":
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand (bogen er fra 1747): Indbundet i halvlæder og kartonnage - 19 sider - 16x20 cm - uden tilskrivninger - Hans Kongelige Majestæts private Bogtrykkeri 1747.
Prisen er fast.
Om forfatteren:
"F.C. Eilschov, Frederik Christian Eilschov, 13.2.1725-15.10.1750, dansk filosof og litterat. Allerede som 17-årig udgav F.C. Eilschov en lille lærebog i logik. I 1746-47 udkom Philosophiske, Historiske og Oeconomiske Skrifter og i 1747 et skrift, hvori han i overensstemmelse med tidens program om sprogrensning foreslog en række danske ord til erstatning for latinske.
I sit hovedværk, Philosophiske Breve over adskillige nyttige og vigtige Ting (1747-48), argumenterer Eilschov bl.a. for, at dyrene besidder fornuft og sprog, og at de derfor bør behandles godt af mennesker.
I 1749-50 udgav han sin Fruentimmer-Philosophie, hvori han på letforståelig måde introducerer tidens modefilosofi, den leibniz-wolffske filosofi, angiveligt for at give kvinder adgang til lidt af den lærdom, der sædvanligvis blev dem nægtet. Til disse værker slutter sig en lang række mindre arbejder og oversættelser, fx af Seneca, af François de Voltaires Zadig og af Bernard Le Bovier de Fontenelles bog om mangfoldigheden af verdener".
Eilschov, der døde som 25-årig af kopper, var en af oplysningstidens betydeligste danske filosoffer. Hans originalitet og sproglige friskhed blev i samtidens danske litteratur næppe overgået af andre end den 40 år ældre Ludvig Holberg.
F.C. Eilschov brændte for oplysningstanken og opfattede sig selv som en fortsætter af Holbergs livsværk: opdragelse af det danske folk til fornuft".
Bog 2:
Fulde titel: "Cede majori. Eller en Samtale imellem Paradoxus og Philodoxus, angaaende, hvorledes man efter Politiqve og Politesse skal kiende og erkiende Overmænd" af Frederik Horn + Indbydelse til forsvar af afhandlingen på 4. sider af J. E. Stang:
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand (bogen er fra 1748): Indbundet i halvlæder og kartonnage - 76 sider - 16x20 cm - Hans Kongelige Majestæts private Bogtrykkeri/Ernst Henrich Berling 1748.
Prisen er fast.
Om forfatteren F. Horn 1708-1781:
"Med den første ungdom lagde han også klogelig poesien på hylden, og bevarede han end sine litterære interesser, så forsømte han derover ikke fagstudierne, skønt han måtte opholde sig fjernt fra Universitetet som informator, bl.a. måske på Gurrehus, hvor han efter eget udsagn skrev nogle af satirerne. Da den nye fundats af 1732 fordrede skrevne værker ("specimina") og beviser ("attestata") for de studerendes flid, nedsendte han 1734 fra Tønsberg, hvor han den gang levede, sit Forsøg til et veloptugtet og veloplært Barn (trykt 1735), en ufuldendt opdragelseslære, der viser ikke ringe belæsthed og antyder flere af de principper, som senere udvikledes af Jean-Jacques Rousseau, Johann Bernhard Basedow og Joachim Heinrich Campe.
Fra samme tid stammer hans 1748 udgivne Cede majori . . ., hvorledes man efter Politik og Politesse skal kjende og erkjende Overmænd, en lidt sprænglærd dialog om betydningen af rang, stand og værdighed i omgangslivet. Med den første ungdom lagde han også klogelig poesien på hylden, og bevarede han end sine litterære interesser, så forsømte han derover ikke fagstudierne, skønt han måtte opholde sig fjernt fra Universitetet som informator, bl.a. måske på Gurrehus, hvor han efter eget udsagn skrev nogle af satirerne. Da den nye fundats af 1732 fordrede skrevne værker ("specimina") og beviser ("attestata") for de studerendes flid, nedsendte han 1734 fra Tønsberg, hvor han den gang levede, sit Forsøg til et veloptugtet og veloplært Barn (trykt 1735), en ufuldendt opdragelseslære, der viser ikke ringe belæsthed og antyder flere af de principper, som senere udvikledes af Jean-Jacques Rousseau, Johann Bernhard Basedow og Joachim Heinrich Campe.
Om bogen:
""Cede majori: eller En Samtale imellem Paradoxus og Philodoxus" er en tekst, der tilsyneladende er en samtale mellem to personer, Paradoxus og Philodoxus, om, hvordan man bør agere og forstå "overmænd" (måske potentielle autoriteter eller fremtrædende personer) i samfundet, i forhold til politesse og politisk adfærd.
"Cede majori" betyder "at bøje sig for de ældste" eller "at give efter for de stærkere", hvilket antyder en diskussion om respekt og adfærd over for autoriteter.
Paradoxus og Philodoxus er de to deltagere i samtalen. Paradoxus er muligvis navnet på en person, der er kendt for sin paradoxale eller modsættende adfærd eller synspunkter. Philodoxus kan være navnet på en person, der er stærkt overbevist om sin egen viden eller synspunkt.
Samtalen drejer sig om, hvordan man, efter politesse og politisk adfærd, skal anerkende og forstå "overmænd". Dette kan omfatte at forstå deres rolle i samfundet, hvordan man bør agere over for dem og at anerkende deres autoritet.
Teksten er fra 1748, hvilket kan antyde, at den er en del af en større debat om samfundet og de regler, som regulerer adfærden i forhold til forskellige grupper".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.6.2025 kl. 01:24 ・ Annonce-ID: 10948988
