Billedgalleri
Danmark i skildringer og billeder - M. Galschiøt + Henrik Pontoppidan
Til salg
500 kr.
Varebeskrivelse
Emne: Historie
Fulde titel: "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere":
Pragtindbinding:
Bind 1. Jylland - bind 2. Øerne=komplet:
1. udgave og 1. oplag:
Forgyldningerne er skabt af en "forgylder" (se længere nede):
Danmark set og beskrevet af generationen omkring "Det moderne Gennembrud" - med bidrag af bl.a. Holger Drachmann, Edvard Brandes, Henrik Pontoppidan og Evald Tang Christensen:
"Industrialiseringen og urbaniseringen skabte et nyt samfund med nye udfordringer. Folk flyttede fra land til by for at arbejde på fabrikker, hvilket skabte en ny arbejderklasse over for borgerskabet. Naturvidenskaben (særligt Charles Darwins evolutionsteori) vandt frem og udfordrede den traditionelle kristne skabelsesberetning:
De tre K'er:
Debatten i perioden kredsede især om tre centrale temaer, der ofte omtales som "De tre K'er":
Køn: Kvindesagen og seksualmoralen blev debatteret. Kvinder var undertrykte i det patriarkalske samfund, og der blev sat spørgsmålstegn ved det traditionelle ægteskab.
Klasse: De sociale skel og uligheder mellem den rige overklasse/borgerskab og den fattige arbejderklasse/bønderne blev blotlagt.
Kirke: Religion og dogmer blev udfordret af den nye naturvidenskabelige og rationelle tænkning":
Pæn stand (dog er enkelte sider løse): Indbundet i det pragtfulde originale røde halvlæder med permer af lærred med skindstruktur og med smukke dekorationer i guld både på ryg og sider og med medaljon på forpermerne - flot for og bagsatspapir indsat - tresidet fuldt snit - (12) + 570 + (5) sider - (14) + 780 + (4) sider - gennemillustreret med utallige billeder - 27x35,5 cm (bind 2. er 8. (otte! cm tyk) - vejer næsten 8 kg (ja du læste rigtigt) - P.G. Philipsens forlag 1887-1893.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Danmark set og beskrevet af generationen omkring "Det moderne Gennembrud". Med bidrag af bl.a. Holger Drachmann, Edvard Brandes, Henrik Pontoppidan og Evald Tang Christensen":
Her er bare lidt af indholdet i bind 1.:
1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols ; 1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols2,1 (Eks.1) Øerne - Fra Store Bælt til Baaring Vig - København ; 1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols2,1 (Eks.1) Øerne - Fra Store Bælt til Baaring Vig - København2,2 (Eks.1) Øerne - Susaaen og dens Lande - København ; 1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols2,1 (Eks.1) Øerne - Fra Store Bælt til Baaring Vig - København2,2 (Eks.1) Øerne - Susaaen og dens Lande - København1,1 (Eks.2) Jylland Nord for Limfjorden - Skagen - Limfjorden ; 1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols2,1 (Eks.1) Øerne - Fra Store Bælt til Baaring Vig - København2,2 (Eks.1) Øerne - Susaaen og dens Lande - København1,1 (Eks.2) Jylland Nord for Limfjorden - Skagen - Limfjorden1,2 (Eks.2) Midtjylland - Mors og Salling - Fra Himmelbjærgegnen ; 1,1 (Eks.1) Jylland - Skagen - Djursland og Mols2,1 (Eks.1) Øerne - Fra Store Bælt til Baaring Vig - København2,2 (Eks.1) Øerne - Susaaen og dens Lande - København1,1 (Eks.2) Jylland Nord for Limfjorden - Skagen - Limfjorden1,2 (Eks.2) Midtjylland - Mors og Salling.........
Beskrivelse:
"Dansk Forgylderlaug var en historisk dansk brancheforening for faglærte forgyldere. Lauget blev oprettet den 15. marts 1876 og fungerede som faglig organisation frem til den 7. juli 1971. Ved nedlæggelsen i 1971 var der cirka 10 aktive forgyldningsvirksomheder og 80 svende i faget. Forgylderuddannelsen tog dengang 3 år og 10 måneder og blev afsluttet med en svendeprøve".
Den første danske bog med forgyldninger:
"Den første bog med forgyldt dekoration på omslaget (1500-tallet): I takt med at renæssancen kom til Danmark, begyndte man at indbinde bøger i kostbart læder med forgyldte mønstre (også kendt som supralibros og guldtryk). Nogle af de absolut tidligste kendte eksemplarer herhjemme med forgyldte navne og våbenskjolde tilhørte adelen, herunder kansler Johan Friis (til Hesselagger) og kongelige som Frederik 2.s dronning, Sophie af Mecklenburg.
Den første forgyldte trykte bog (1495): Den første egentlige trykte bog på dansk er "Den Danske Rimkrønike", der blev trykt af bogtrykker Gotfred van Ghemen (se længere nede) i København i 1495. Det vides dog ikke med sikkerhed, om de første udgaver blev leveret med forgyldt tryk, men denne bog blev hurtigt en af datidens mest eftertragtede".
Gotfred af Ghemen:
"Gotfred af Ghemen (nederlandsk: Govert van Ghemen) (død omkring 1510) var en hollandsk bogtrykker, og den første i Danmark der fik borgerskab som bogtrykker, hvor han virkede i København.
Man ved ikke meget om Goverts første år som bogtrykker i Gouda. En stor del af den viden, man har om Govert/Gotfred er stykket sammen ved analyse af de skrifttyper, han benyttede, og deres udvikling over tid. Man ved, at han købte sine typer hos en stempelskærer i Gouda, og at den tidligste skrifttype blev produceret i årene 1486-1488, så det er altså på det tidspunkt han begyndte at trykke bøger. Fra hans tid i Gouda kender man tre bøger, "Die gheystelike minnenbrief" og to udgaver af "Historie vanden edelen Lantsloet".
Bogtrykker i København - Første periode:
Han kom omkring 1493 til København, hvor han producerede tre latinske grammatikbøger, formentlig på opfordring fra det nystiftede Universitet. I 1495 fulgte "Den danske Rimkrønike", som var det første skrift trykt på dansk. Derefter ser det ud som om han manglede arbejde i byen. Christian Bruuns beretning om ham i "Forening for Boghaandværks Arsskrift" 1890 antog, at han blev i byen, men L. & W. Hellinga (se længere nede) har siden argumenteret for, at Gotfred vendte tilbage til Nederland.
Bogtrykker i Leiden:
Gotfred boede i Leiden i en periode mellem 1495 og 1505. Man kender fire værker fra hans trykkeri i denne periode, og L. & W. Hellinga antog, at der yderligere blev produceret en række skrifter, som siden er gået helt eller delvist tabt.
Anden periode i København:
Gotfred af Ghemen var tilbage i København omkring 1505 og udgav "Sjællandske Lov" den 24. marts samme år. I december 1505 kom "Skånske Lov", og i 1506 fulgte blandt andet Peder Laale: "Parabolae" og i de følgende år værker som "Jesu Barndoms Bog", "Jon Præst, Flores" og "Blantseflor", "Karl Magnus' krønike" og "Tyrkens Tog til Rhodos". I byens arkiver nævnes han sidste gang i 1510 i forbindelse med en oversigt over Københavns våbenføre mænd. I Klædebo Rode stod han anført som Mester Gotfred, sammen med Mattis Bogtrykker og Thomas Bog trykker. Christian Bruun gik ud fra, at Mattis var identisk med Matthias Brandis fra Lübeck, der kom til at overtage trykkeriet. L. & W. Hellinga har opregnet i alt 34 værker fra Gotfreds trykkerier, samt to, der enten var trykt af Gotfred eller af Matthias Brandis".
L. & W. Hellinga henviser til det berømte ægtepar bestående af bibliografer, lingvister og inkunabelforskere, Lotte Hellinga og Wytze Gerbens Hellingade er globalt anerkendte for deres banebrydende forskning i den tidlige europæiske trykkunsts, bøgers og typografis historie.
Vigtige bidrag og værker: "De lave landes (Holland) tryktyper i det femtende århundrede" (1966): Dette monumentale opslagsværk i to bind er fortsat en hjørnesten for forskere, der studerer tidlig typografi og trykning i det 15. århundrede i Holland og Belgien. Inkunabelstudier: Holdet producerede adskillige afgørende artikler, der detaljerede de bibliografiske omskifteligheder og typografiske produktioner hos tidlige trykkere som Gotfred af Ghemen og Johannes de Vellenhoe.
Individuelle baggrunde: Wytze Hellinga (1908–1985): En hollandsk lingvist og professor ved Amsterdam Universitet, kendt for sine studier i hollandsk litteratur, fonetik og tidlige trykte bøger. Lotte Hellinga (født 1932): En tidligere elev af Wytze, som senere blev en internationalt anerkendt ekspert i William Caxton og tidlig engelsk trykkunst. Hun fungerede som viceinspektør for British Library og generalsekretær for "Consortium of European Research Libraries".
Martinus Ludvig Galschiøt:
"M. Galschiøt, 11.12.1844-24.1.1940, forfatter, redaktør. M. Galschiøt blev student 1863, privat dimitteret, tog magisterkonferens i nordisk filologi 1870 og underviste et år ved Efterslægt selskabets skole, men fik 1872 det første rejsestipendium fra den nystiftede Oehlenschläger-Tegnerske stipendiefond og tilbragte et halvår i Stockholm og Uppsala. 1873-75 var han bibliotekar og inspektør ved den skandinaviske forening i Rom hvor han færdedes sammen med den skandinaviske kunstnerkoloni og bl.a. traf Bjørnstjerne Bjørnson, Jonas Lie, Victor Rydberg, Albert Küchler og Johanne Luise Heiberg.
Efter sin hjemkomst gik M. Galschiøt over til udelukkende journalistisk og litterær virksomhed. 1875-83 virkede han som teater- og litteraturanmelder ved Dagbladet og var 1875-88 korrespondent til Stockholms Dagblad, et hverv han satte særlig pris på da han derved kunne behandle alle tidens åndelige rørelser. 1884-92 redigerede han Illustreret Tidende og 1893-1900 Tilskueren.
M. Galschiøt stod det moderne gennembruds mænd omkring Georg Brandes nær og var medlem af deres foreninger Literatur selskabet og Bogstaveligheden. Det gav ham en udsat post ved Dagbladet hvor hans fine anmeldelser dog var højt værdsat, og hvor han i kraft af sit taktfulde og loyale væsen kunne holde en beskyttende hånd over den moderne litteratur. Illustreret Tidende blev i hans redaktørtid moderniseret i tekst- og billedstof og blev åbnet for den ny tids digtere, og i hans tid ved Tilskueren blandede 1890'ernes digtere sig med veteranerne fra det moderne gennembrud. M. Galschiøt var noget nær den ideelle redaktør, havde en sikker kritisk sans, god bedømmelse af mennesker og evne til at omgås de forskelligste uden at skjule sin egen mening. Han repræsenterede en human liberalisme og et ægte frisind og formåede at samle vidt forskellige medarbejdere om sig i en lempelig, men fast kurs fremad under de kulturelle og politiske brydninger i slutningen af 1800-tallet.
Efter århundredskiftet trak M. Galschiøt sig tilbage fra det direkte journalistiske arbejde, bosatte sig i sin fødeby og begyndte på sine ældre dage en fortjenstfuld forfattervirksomhed. Allerede i sin redaktørtid havde han planlagt og med medarbejdere fra alle lejre udgivet det statelige og tidshistorisk interessante værk Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93, og for studentersamfundets udvalg for arbejderoplysning skrevet Thorvaldsens Museum, 1895. Hertil føjede han Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer, 1921 (ny udgave 1960), en kultur- og personalhistorisk skildring af fødebyen i tiden omkring sundtoldens ophævelse. Oplevelser og iagttagelser fra sine italienske ungdomsår udnyttede han i Eckersbergs romer aar (Kunstmuseets Aarsskrift 1918), og i Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden, 1923, en hel portrætkreds fra 1870'ernes romerliv, forfattet med frisk humor, sikker stilform og psykologisk finsans. Hans sidste arbejder var Sparekassen for Helsingør og Omegn 1829-1929, 1929, og nogle selvbiografiske tidsskriftartikler".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.6.2026 kl. 13:51 ・ Annonce-ID: 6399303
