Billedgalleri
Pixar animation Studios: De Utrolige BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Brad Bird.
Pixar og Brad Birds animerede ’De Utrolige’ blander James Bond, superheltefilm og familiedrama på den mest morsomme, begavede og visuelt elegante måde, man kan forestille sig.
Designmæssigt er De Utrolige et mindre, retrofuturistisk mirakel, måske ikke Pixars flotteste, men bestemt den mest stilfulde og elegante. Filmen foregår i en ikke nærmere bestemt tidsalder, der ligner 1960’erne, men som er fuld af den slags teknologi, som endnu i dag er på tegnebrættet i laboratorier verden over. Det er en slags Familien Jetson kombineret med vintage James Bond og Superman. Brad Bird og hans animatorer har skabt en verden, der ligner vores, men alligevel er noget helt for sig, og som veloplagt akkompagneres af Michael Giacchinos jazzede musik.
Superhelte er blevet forbudt ved lov, fordi de altid ødelægger så meget, når de skal redde verden.
De Utrolige, er noget så sjældent som en feministisk superheltefilm, som også handler om Elastipigens kamp for at gøre sig gældende i et mandsdomineret samfund.
I det hele taget er De Utrolige lige så meget en film om familier og familiedynamik. Der er så mange fine, morsomme scener i filmen, hvor Brad Bird får skildret det aldrig helt harmoniske og på alle måder genkendelige familieliv, der sjældent er, som man gerne vil have, at det skal være.
Brad Bird spillefilmdebuterede med den skønne Drengen og jernkæmpen (1999).
Hos Pixar kan de lave de mest utrolige ting i en computer, men det vigtigste i alle deres film er historien. Hvis ikke den fungerer, kan det være lige meget med alt det blærede visuelle lir, og det er Brad Birds film, ikke mindst De Utrolige, nogle af de mest vidunderlige eksempler på.
Pixar Animation Studios 2004 - BLURAY
En udgivelse som ikke kommer fra børneværelset, og derfor er som ny!
/sagadisney/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.2.2025 kl. 02:16 ・ Annonce-ID: 6273184