Billedgalleri
Pixar animation Studios: Modig BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Mark Andrews, Brenda Chapman.
Magien næsten tilbage....
"Brave" sætter et aftryk, som jeg vil kalde Disney/Pixars hidtil bedste. Filmen går elegant på fire ben: En legende med egen kraft, storslået tegnearbejde og fint "productiondesign", naturskildring med dramatik, magi og poesi samt en "morale", som er til at få ned uden at kløjs.
Det lykkes pixarfolkene at skabe både magiske og spændende øjeblikke, som evner at forføre den, der er i humør til forførelse - og det er man vel altid lidt ved juletide!? På den måde giver filmen og fortællingen mindelser helt tilbage til Snehvide, hvilket i min bog vejer tungt.
Historien er enkel, som de fleste legender. Den er nærmest spinkel. Så det er ikke herfra filmens substans kommer - og der kunne nok godt have været mere fylde og mindre fyld. Her ligger den altså indenfor Pixars hidtidige tradition, som de gerne må arbejde mere med. På den anden side kan dette stof ikke kompliceres alt for meget, hvis det skal tale til vore 6-årige venner.
Når man sammenligner med netop Snehvide, er filmen ikke fortalt med dennes smukke knaphed og enkle, men klare relationsbeskrivelser mellem de enkelte roller. Kun relationen mellem Merida og Elinor, hendes mor, er gennemtegnet. Det er godt, men ikke tilstrækkeligt.
Elinor bliver i øvrigt bragt charmerende og kompetent til live af Emma Thomson i en af sine bedste præstationer - læg mærke til, hvad konen gør med sin stemme, det er ørenfryd og hun bærer oplevelsen langt.
Man er hyggelig og godt underholdt, af og til hensat i det magiske hjørne og et par gange i det naturpoetiske. Glæder mig til gensynet, som kommer snart.
Pixar Animation 2012 - BLURAY
Helt som ny!
/sagadisney/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.2.2025 kl. 01:04 ・ Annonce-ID: 1732547