Billedgalleri
(1/5)
CARMIM Alentejo Reserva dos Sócios
Til salg120 kr.
Beskrivelse
Vin og spiritus, CARMIM Reserva dos Sócios Tinto, Reserva dos Sócios 2020
Editor’s choice i Wine Enthusiast! Kooperativets medlemmers udvalgte vin!. Kompleks, blød, meget intens vin, et super køb. 4.1 på Vivino, top 4 % af verdens vine!
DOC. Rødvin. Reserva Tinto COLHEITA 2020 DOC Alentejo. Lavet på Alicante Bouschet (50%) - Aragonês (30%) - Trincadeira (20%). Druerne mostes varsomt umiddelbart efter modtagelse og sortering. Gær tilsættes og gæring sker kontrolleret ved 25ºC i 15 dage, samtidig med macerationen, med daglige omstikninger. Vinen lagres 12 måneder på nye franske og amerikanske egetræsfade. Vinen er tung og dyb, massiv aroma og smag med modne sorte frugter, kaffe og vanilje. Afslutter langt, og udvikler sig i eftersmagen. Gemmes 6-8 år. Alk: 15,5% vol. Restsukker: 1,2 g/l
Vinene fra Alentejo
Alentejo’s specielle klima, veltilpassede druesorter og dygtige ønologer i regionens kooperativer har skabt grundlaget for rige, modne og oftest meget smagsintensive vine med god og kraftig syrebalance.
Dele af Alentejo er relativt flade sletter, men regionen gennemskæres af flere højdedrag. De 8 større vinområder er oftest knyttet til disse højdedrag. Regionals fokuserer på 3 af disse områder: Reguengos, Vidigueira, og Beja (Vinho regional Alentejano).
CARMIM – Cooperativa Agricola de Reguengos de Monsaraz
Reguengos (de Monsaraz)
Reguengos ligger en halv times kørsel fra hovedbyen Evora, i læ af højdedraget mod Spanien. Områdets vindyrkning muliggøres bl.a. via vandingssystemer etableret fra den kæmpe inddæmmede sø, Barragem de Alqueva.
Klimaet i Alentejo er varmt og tørt, om sommeren nærmest ørkenagtigt. Højdedragene giver øget nedbør og bedre mikroklimaer for vindyrkning. Alentejo’s vine har været udbredte i tusinder år, men først i de seneste 50 år er kvaliteten tiltaget betydeligt. Vinene fra Alentejo er blandt de foretrukne i Portugal, hvor de sælges til bemærkelsesværdigt høje priser. Internationalt vinder Alentejo’s topvine ofte anerkendelse, og efterspørgslen fra USA, Canada og Brasilien er stor.
Druerne er oftest egnstypiske. For de røde: Aragonez (”Tinta Roriz” eller Tempranillo), Trincadeira, og Alicante Bouschet, sammen med Syrah og Touriga Nacional. De hvide vine laves oftest på Antão Vaz, Roupeiro og Arinto druer.
Reguengos er Alentejo’s vincenter, med over 4500 hektar. Jordbunden er skiffer og granit, og klimaet med 3000 årlige solskinstimer passer til Trincadeira og Aragonez. Kunstig vanding fra den store inddæmmede sø er nødvendig da nedbøren er under 400-500 mm årligt.
Reguengos topvine er kendte for ”Best in Show” og andre udmærkelser, f.eks. i Decanter’s. World Wine Awards, og best buy i Wine Enthusiast.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Lokation
Annonce-ID | 5912027 |
---|---|
Sidst redigeret | 21.2.2025 kl. 12:01 |