Billedgalleri
Søde skønne Calle “CarlEmil Firfod” skal videre på sin rejse
Til salg
35.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 164 cm
Køn: Vallak
Fødselsår: 2020
Calle / Carl Emil Firfod – skal desværre videre på sin rejse, og søger nu det helt rigtige hjem.
Calle er en 6-årig vallak på ca. 164 cm, med en spændende blanding af Firfod/ Trakehner / Hannoveraner og en interessant dressurafstamning.
Han er en sød og smuk hest, med et godt udtryk og nogle rigtig fine gangarter – især hans trav og vil gerne arbejde.
Han har potentiale som hyggehest, hyggedressur, og skovturshest for den rytter, der ikke har ambitioner om de høje klasser, men som ønsker en større hest at udvikle et godt samarbejde med.
Calle har fået fjernet en mus i venstre bagben i 2025. Efterfølgende er han blevet vurderet af dyrlæge, og det er oplyst, at han ikke bør gå de meget samlende øvelser og dermed ikke forventes at kunne holde til dressur på højere ambitionsniveau.
Vi har intet mærket til det, heller ej har tidligere ejere.
Vi er meget åbne omkring hans historik, og interesserede er naturligvis velkomne til at kontakte dyrlægen og høre nærmere.
Vi købte Calle i starten af september som en hyggedressurhest til vores 14-årige datter.
Efter at have fået ham hjem, har vi dog oplevet nogle udfordringer, som gør, at han bliver for stor en mundfuld for vores datter.
Calle er grundlæggende en sød og rar hest, som elsker opmærksomhed og kontakt. Han kan dog være en hest, med lidt mere personlighed og kræver derfor en erfaren rytter/hestemenneske, som kan sætte tydelige rammer og ro.
Vi oplever, at han endnu har haft svært ved helt at lande på vores rideskole. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at han kan stresse op i boksen, især hestene omkring ham bliver taget ud.
I den daglige håndtering fra jorden er han sød, men han kan forsøge at smutte, hvis han får muligheden. Vi har derfor valgt at håndtere ham med hingstekæde , hvortil han går pænt.
Under ridning oplever vi, at han spænder en del op i starten. Det er ikke en problematik, tidligere ejer genkender, og vi kan derfor ikke sige, om det skyldes, at han endnu ikke er faldet helt til i sine nye omgivelser.
Vi har dog oplevet, at han falder mere til ro under ridningen, og han kan afslutte en ridetur afslappet.
Vi har haft en behandler ude for at vurdere ham, og her blev det vurderet, at den sadel, der fulgte med Calle, ikke passer ham. Vi har derfor på nuværende tidspunkt kun mulighed for at fremvise ham i lammeskindssadel.
Calle er ikke hesten til den helt uerfarne rytter eller til en familie, der søger en ukompliceret begynderhest eller førstekøb.
Vi er ærgerlige over situationen, og ønsker KUN at Calle finder det helt rigtige hjem med RO, tid og erfaringen til at rumme overstående udfordringer.
💰 Pris: 35.000 kr.
Udstyrspakke kan tilkøbes.
SERIØSE henvendelser er meget velkomne.
Vi fortæller gerne åbent og ærligt om Calle og vores oplevelse med ham. ❤️
Ingen udlån
Al henvendelse på tlf. 2216 6600
Videoer kan tilsendes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 5.10.2026 kl. 18:59 ・ Annonce-ID: 25555556