Billedgalleri
Welsh Sec. D – 160 cm, store bevægelser og skønt sind.
Til salg
55.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 160 cm
Køn: Vallak
Fødselsår: 2022
Smuk og særdeles sympatisk Welsh Sec. D vallak med potentiale
Welsh Sec. D vallak efter Trevallion Golden Boy, født i 2022 og måler ca. 160 cm.
En dejlig ung hest med store, flotte bevægelser og et helt særligt sind. Han er på mange måder en ung hest med et gammelt sind: seriøs, fornuftig og med et tydeligt ønske om at forstå og samarbejde med sin rytter.
Han er opmærksom og lidt introvert af natur, samtidig med at han er kærlig, blid og kontaktsøgende, når han har tillid til sit menneske. Vi tror, han vil udvikle sig til en utrolig loyal makker for den rette rytter. Han er nok ikke typen, der trives med mange forskellige ryttere, men snarere en hest, der knytter sig til sin person og vokser med en stabil relation.
Han er flere gange blevet sat stille og uproblematisk i gang som ridehest, men arbejdet er gået i stå på grund af manglende rytter. Han skal derfor betragtes som uerfaren og utrænet og forventes startet op fra bunden igen. Til gengæld har han tidligere vist sig ukompliceret at sætte i gang, og vi forventer, at han hurtigt finder tilbage i arbejdet med en rolig og kompetent rytter.
Med sine store, dejlige bevægelser forestiller vi os især et potentiale i den dressurbetonede retning, men vigtigst for os er at finde det rette menneske til ham. Med sine ca. 160 cm kan han også være interessant som overgangshest fra pony til hest for en dygtig ung rytter med den nødvendige hjælp omkring sig.
Han er sød ved smed, opsadling og almindelig håndtering. Han har tidligere kørt en del i trailer, men har efterfølgende haft en uheldig oplevelse og skal derfor have genopbygget sin tryghed omkring transport.
Han er vant til at gå på fold helt ud til en trafikeret hovedvej og dermed til almindelig trafik i sine omgivelser.
Vi er meget glade for ham og havde egentlig håbet at kunne beholde ham. Men han er nu nået til et tidspunkt, hvor han fortjener at komme videre med sin uddannelse, og da vi ikke har den rette rytter til ham, har vi valgt at finde et hjem, hvor han kan få den kontinuitet, han har brug for.
Vi søger et roligt, kompetent og blivende hjem, som har forståelse for, at man køber en ung og endnu uudannet hest med masser af potentiale – ikke en færdig ridehest.
Hans foldkammerat er ligeledes til salg: en 2-års Welsh Sec. C vallak på ca. 135 cm.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 18.9.2026 kl. 18:44 ・ Annonce-ID: 25040689