Billedgalleri
🫶Sødeste cockapoo Balou søger nyt hjem🫶
Til salg
14.500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Sødeste Balou søger nyt hjem. Han er nu 14 uger og den mest kærlige, søde og legesyge hund. Hans familie kunne desværre ikke have ham længere grundet helbredsmæssige årsager, hvorfor vi nu håber, at vi kan finde et helt rigtig nyt hjem til ham. Indtil da er han ved os og mor Bailey❤️
Lige et skriv fra familien: “Balou lever fuldt op til sit navn - han er en rigtig livsglad, nysgerrig og kærlig hvalp.
Han elsker at putte i sofa og sengen, men han har også masser af god hvalpeenergi, når der skal leges og udforskes”🥰
Nedenfor lidt info om vores kuld hvalpe 🐶
💛 Vores hvalpe 💛
Den 12. juni kom der hele 10 skønne hvalpe til verden – 6 hanner og 4 tæver. Alle hvalpene har det godt, og Bailey klarer rollen som mor helt fantastisk.
🐾 Mor – Bailey 🐾
Bailey er en 3-årig cockapoo (FT – cocker spaniel blandet med cockapoo) på 13 kg. Hun er uden tvivl den mest kærlige hund i verden og elsker at putte – både i sofaen og i sengen. Hun er samtidig en aktiv hund, som elsker hundeskoven, lange gåture og løbeture. Bailey er meget social og “snakker” gerne, især når familien kommer hjem, og hun skal byde velkommen. Hun er utrolig trofast og elsker at være tæt på sine mennesker. Bailey er naturligvis sundhedstjekket og godkendt til avl.
🐾 Far – Anton 🐾
Anton er en 4-årig cockapoo (puddel blandet med cocker spaniel) på 14 kg. Han er en rolig, kærlig og meget trofast hund. Selvom han har et afslappet sind, elsker han også aktivitet og har blandt andet deltaget i flere løb sammen med sin ejer. Da Bailey og Anton mødte hinanden første gang, var kemien der med det samme, og det blev starten på den helt rigtige kærlighedshistorie. ❤️
🌱 Hvalpenes opvækst 🌱
De første uger voksede hvalpene op hjemme hos os i trygge omgivelser. Da de blev lidt større, flyttede vi i sommerhus i Blåvand, hvor de fik endnu mere plads til at udforske verden. Her blev de præsenteret for mange forskellige indtryk og lyde, såsom biler, traktorer, mennesker, strand og hverdagens mange oplevelser. Vores mål er at give dem den bedst mulige start på livet og skabe trygge, nysgerrige og velfungerende familiehunde.
👋 Lidt om os 👋
Vi hedder Anna Sofie og Frederik og bor i Aarhus. Vi er begge vokset op med hunde og har altid haft en stor kærlighed til dyr. Anna Sofie arbejder til daglig som tandlæge, mens Frederik er uddannet tømrer og studerer til bygningskonstruktør. Heldigvis har vi mulighed for at bruge sommeren sammen med hvalpene, så de får masser af nærvær, omsorg og socialisering i deres første vigtige leveuger.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 20.9.2026 kl. 19:10 ・ Annonce-ID: 25102858