Billedgalleri
🐶 HavaPoo-tæve søger sin forevigt familie 🐶
Til salg
21.000 kr.
Varebeskrivelse
Den 13. juni fik vores Bichon Havanais, Sally, 7 velskabte HavaPoo-hvalpe. De er vokset op midt i vores livlige børnefamilie, hvor vi har prioriteret stueopdræt med masser af kærlighed, nærvær og socialisering.
Yuki flyttede faktisk hjemmefra, da hun var 9 uger gammel. Hun kom hjem til et ældre familiemedlem, som havde glædet sig meget til livet som hundeejer.
Efter to uger måtte hun dog ærligt erkende, at livet med en hvalp var mere omfattende, end hun havde forventet. Sammen besluttede vi derfor, at Yuki skulle hjem til os igen, så vi kunne finde en familie, der har tiden og overskuddet til at give hende det aktive hvalpeliv, hun har brug for.
Yuki har nu været hjemme hos os i nogle uger og har nydt tiden sammen med sin mor Sally, sin søster Elisabeth og resten af familien. Men nu er tiden kommet til, at hun skal finde sin helt egen forevigt familie. ❤️
Yuki er en sød, kærlig og glad hvalp med masser af liv og personlighed. Hun elsker at løbe, lege, være med i det hele og ikke mindst at stjæle køkkenrulle, som helst skal splittes helt ned i atomer. ❤️
Hun har netop været til 12-ugers sundhedstjek og vaccination. Hun er chippet, har fået ormekur og vejer nu 3,1 kg. Ved sundhedstjekket noterede dyrlægen, at Yuki har underbid.
Hun er godt på vej til at være renlig, sover igennem om natten og er glad for at komme med på gåture.
Vi leder efter et kærligt og blivende hjem til hende. Det vigtigste for os er ikke, at det går hurtigt, men at Yuki lander det helt rigtige sted.
Allerhelst ser vi hende komme til en børnefamilie, hvor hun kan blive en aktiv del af hverdagen, og hvor der samtidig er et realistisk blik på, hvad det kræver at få en hvalp i familien. Hun skal fortsat trænes og socialiseres, lære verden at kende, have pelspleje og selvfølgelig have masser af tid, nærvær og kærlighed.
Hvis I tænker, at Yuki kunne passe ind hos jer, vil vi meget gerne høre lidt om jer, jeres hverdag og de overvejelser, I har gjort jer om at få en hvalp. Fortæl også meget gerne, hvis I allerede har erfaring med hund.
Yukis far er dværgpuddel og hendes mor er Bichon Havanais, så hun er en F1 HavaPoo. Vi forventer, at hun som voksen vil veje omkring 5-6 kg.
For os handler det først og fremmest om at finde det hjem, hvor Yuki skal blive resten af sit liv. ❤️
De bedste hilsner
Line og René
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 12.9.2026 kl. 00:26 ・ Annonce-ID: 24721889