Billedgalleri
System Audio SA Saxo 10 – magtfuld HiFi-lyd i slanke kabinetter
Til salg
1.999 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Her får du et lækkert og ekstremt velholdt sæt af den seneste model af SA Saxo 10 i hvid højglans til under ½ pris.
Det er en lille, musikalsk perle med åben, dynamisk og overraskende ”stor” lyd, og du er aldrig i tvivl om, at den er en ægte System Audio konstruktion konstrueret i Roskilde, for den har samme dejlige og naturtro musikalitet som alle andre SA-højttalere.
System Audio kalder den selv for Saxo-familiens ”kamæleon”, fordi den spiller perfekt som både stereohøjttaler og i et surround-system, og den giver en lydoplevelse, du ellers normalt forventer af en langt større højttaler.
Med sit slanke og minimalistiske design passer den perfekt ind i enhver indretning, og den er lige fin i stuen, kontoret, sommerhuset, ”slyngelstuen” og børne/ungdomsværelset, så placering er op til dig 😊
Enhederne er i perfekt stand, og som "nyeste generation" er de udstyret med System Audios patenterede diskantenhed med DXT-linse, der spreder lyden jævnt i stuen, og giver dig fantastisk lyd, uanset hvor du er – altså også når du ikke lige sidder i den perfekte lytteposition.
Det vigtige mellemregister gengives i smukt samarbejde mellem de to bas/mellemtone-højttalere. De fordeler lyden mellem hinanden og gør lyden væsentligt renere. Du har f.eks. glæde af den lave forvrængning og kan tydeligt høre, hvad sangerne synger … eller hvad skuespillerne siger. Alle instrumenter og lyde fremstår tydeligt og levende, og så spiller de altså også rigtig godt i de dybere registre – langt dybere og renere, end du tror muligt, når du ser, hvor slanke højttalerne er.
Kabinetterne er – som allerede skrevet – i perfekt stand inkl. frontbeklædningerne, så højttalerne ser ud og lyder fuldstændig som nye.
Her er lige lidt data:
* Dimensioner (B x H x D) cm: 13 x 38 x 20
* Anbefalet forstærker: min. 30 Watt
* Anbefalet placering: på væg, hylde, stander eller i reol
* Belastbarhed: 120 Watt
* Frekvensområde (+/- 3 dB): 55 – 25.000 Hz
* Impedans: 4-8 ohm
* Finish: hvid højglans
* Nypris: ca. 2.200 pr. stk.
Kan ses, høres og hentes i Korsør.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.7.2026 kl. 17:50 ・ Annonce-ID: 22947420

