
Billedgalleri
System Audio SA Talent – Flot lyd i diskret A4 format
Til salg
1.499 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Her har du mulighed for at få et unikt stykke dansk højttaler-design … eller rette sagt: Du kan få 12 stykker, for det er præcis det antal, der forsigtigt blev pillet ned af væggene, da den første og eneste ejer solgte sin skønne villa i Klampenborg.
De er alle sammen i fantastisk flot stand med meget få og små brugsspor – hvis du overhovedet kan finde nogen. Kabinetterne har minimale brugsspor, alle højttalerenhederne er i perfekt stand, og frontbeklædninger er lige så fine – nul huller og skånsomt nyvaskede, så de er lige så smukke som nye.
Et sæt er uden "gummipupper" på bagsiden (har sikkert været placeret på en hylde eller reol), og enkelte andre mangler 1-2 dupper, men dupper er ikke en kostbar mangelvare i dit lokale byggemarked :-)
Lidt om SA Talent:
Talent er en slank, og kompakt dansk (i Roskilde) konstrueret 2-vejs højttaler introduceret ca. 2010 og skræddersyet til placering på væg, hylde eller i reol.
Den er mega-diskret, og det er bestemt ikke ”reklamesnak”, når System Audio selv skriver, at du hører dem, længe før du ser dem, når du træder ind i et rum. De leverer bare dejlig HiFi-lyd uden at råbe ”HER ER JEG”.
Det er en unik konstruktion, der takket være sit slanke design (fronten fylder ca. et A4 ark) og lave vægt er ideel som stereo- eller surround-højttaler i mindre rum.
Og takket være dens diskrete design, passer den ind i enhver indretning uden at stjæle opmærksomhed.
Kun lyden er alt andet end diskret. Diskanten er ægte System Audio: Sprød og brillant uden nogensinde at blive skinger. Mellemtonen leveres med et ægte ”ud af boksen nærvær” og kunstnernes stemmer står krystalklart i rummet. Og bassen er overraskende dyb og fyldig på trods af basenhedens og kabinettets diskrete størrelse – bl.a. på grund af den avancerede konstruktion med en frontvendt, usynlig basrefleksport, der genialt er ”gemt” i kabinettets frontramme lige over SA-logoet – se foto 8.
Læs mere på nettet:
Der står en masse godt om SA Talent på internettet, og her finder du også System Audios egen brochure på https://system-audio.com/wp-content/uploads/2025/03/SA-talent-brochure.pdf
Hvor kan du bruge dem?
SA Talent er perfekt som stereo-højttaler i en mindre stue (op til ca. 30 m2), køkkenet, soveværelset, kontoret, ”slyngelstuen” i kælderen, butikken, sommerhuset, ungdomsværelset og alle andre steder, hvor du gerne vil have rigtig god lyd, men ikke gider se på rigtig store højttalere.
Placèr dem på en væg med en enkel skrue (vægbeslag er indbygget) eller på en hylde, oven på en lav reol eller i ørehøjde i en høj reol.
Hvad kan de bruges til?:
Talent er perfekte som stereo-højttalere i et godt HiFi anlæg med en forstærker på mindst 20-25 Watt og de lyder ekstra godt med en vintage forstærker med klassisk blød og ”rør-agtig” gengivelse.
De er også fine som fronthøjttalere, centerhøjttalere eller baghøjttalere i et surround-system.
Her er lige lidt data:
Type: Passiv
Konstruktion: 2-vejs basrefleks
Frekvensområde: 50-40.000 Hz
Impedans: 8 Ohm
Følsomhed: 86 dB
Max forstærkereffekt: 80 Watt
Farve: Silkemat-hvid med hvid stoffront
Mål (BxHxD): 21 x 33 x 12 cm
Vægt: Ca. 3 kg.
Nypris 2010: 5.995 (sæt)
Du får et sæt for kun 1.499, og hvis du kun vil have 1 (som centerhøjttaler), koster den 900 kroner.
Og hvis du prutter, får du intet svar 😊
Kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod betaling af transport.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.6.2026 kl. 19:45 ・ Annonce-ID: 22111514