Billedgalleri
Sød, mild og gudesmuk Irish Cob-hoppe søger sit nye, blivende hjem
Til salg
23.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 141 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2017
Sød, mild og gudesmuk Irish Cob-hoppe søger sit nye, blivende hjem🦄
Mystique – i daglig tale My – er en skøn Irish Cob-hoppe fra 2017. Hun måler nok ca. 141–143 cm og har den sjældne og iøjnefaldende farve Smokey Cream.
Jeg overtog My sidste sommer, hvor hun indtil da mest bare havde gået og hygget sig. Så det sidste år har der været mange nye ting, der skulle læres, men hun har simpelthen været så sej💪
Hun kan rides i skridt og trav, men mangler mere styrke og balance før galoppen kan ligges på. Hun er kun redet bidløst, og fungerer indtil videre godt med det.
Hun har ikke sat en fod forkert under hele sin tilridning, og har fra dag ét været enormt tryg at sidde på. Vi har været på enkelte ture alene, både fra ryggen og fra jorden uden problemer, men hvis tur er drømmen, skal man nok forvente, at det ligeså stille skal trænes med hende.
My kan longeres i skridt og trav, står pænt og roligt på staldgangen og løfter ben uden problemer i det daglige. Hun har tideligere haft problemer ved smed, men dette er vi nået rigtig langt med. Bagbenene kan stadig nogle gange være svære, men det bliver bedre for hver gang.
My er klikkertrænet og fungere super godt med det. Hun er ikke anmassende og går ikke i ens lommer.
Pt. er hun lidt ude af form, da hun har stået stille hen over sommerferien. Men selv efter 7 ugers pause, kunne jeg sætte mig lige op, og så var hun bare helt med på opgaven, som om der ikke var gået en dag siden sidst.
My er en stærk hest, og jo mere man kæmper med hende, jo mere lukker hun ned. Så hun leder efter et menneske, der vil være med til at gå en anden vej. Hvis man selv forbliver blød og rolig, så gør hun også. Generelt tager hun alting meget oppefra og ned.
My leder efter et menneske, hvor det er relationen og ikke kun ridningen der betyder noget. Hun vil enormt gerne arbejde, men har brug for en tålmodig og en rolig hånd, der også synes hun er dejlig, når hun ikke lige forstår noget nyt i første forsøg.
Da min tid er lidt mere knap her efter ferien, er hun sat lidt ned i pris, så hun forhåbentlig snart kan finde et dejligt hjem, med massere af tid til hende.
Alt i alt er hun bare en kanon dejlig hest, som jeg ville ønske, at jeg havde tiden til selv at beholde. Lyder hun som noget for dig, så tøv endelig ikke med at tage kontakt🙌
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 10.9.2026 kl. 12:36 ・ Annonce-ID: 18308402