Billedgalleri
🌟 AJ’s Valentino – en gul diamant med potentiale 🌟
Til salg
50.000Â kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 145 cm
Køn: Hingst
Fødselsår: 2023
AJ's Valentino
208333202332859 - rødt pas
Født 20.06.2023
Ca. 147 cm (vokser stadig og forventes at ende omkring 148-149 cm)
Gul hingst med det grå gen
Valentino er nu tæt på at være 3 år og er en stor, smuk og velgående unghingst med masser af personlighed og potentiale.
Han har allerede været godt omkring og taget mange oplevelser med ophøjet ro:
1. plads til følskue
Deltaget i 2-Ã¥rs plagskue
Deltaget på Roskilde Dyrskue
Vant til trailer kørsel.
Vant til vask og almindelig håndtering
Han er passet med smed, vacciner og ormekur.
Valentino er født i løsdrift blandt hopper i forskellige aldre og har efter fravænning gået i hingsteflok. Det har givet ham et godt hestesprog og en naturlig omgang med andre heste.
Valentino er en sensitiv hest, som har brug for en ejer, der vil bruge tid på at opbygge tillid og skabe et solidt fundament gennem jordarbejde og træning. Han er ikke typen, der bare gør tingene uden at tænke sig om. Til gengæld er han typen, der knytter sig tæt til sin person og giver alt tilbage, når relationen er på plads.
Jeg har både hans mor, storesøster og storebror, som alle er endt mellem 146 og 149 cm. Fælles for dem er deres fantastiske sind og villighed til at samarbejde.
Hans storesøster har været trænet fra en tidlig alder og sprang som 4-års gennem ild uden at tøve. Hans mor var førerrytterhest på ridelejr som 4-års og bruges i dag af mindre ryttere. Familien har generelt vist sig som stabile, modige og loyale rideheste.
Far: Reidar van den Bosdries
Morfar: Ågerupgårds Pascal
Med blodlinjer, der har bevist deres værd inden for både spring, dressur og terræn, har Valentino mulighed for at udvikle sig i flere retninger.
Det vigtigste for mig er, at Valentino får det helt rigtige hjem. Et hjem med tid, tålmodighed og forståelse for en ung hest, der skal have lov til at udvikle sig i sit eget tempo.
Der er video af Valentino på Stutteri AJ's Facebook og Instagram.
Kun seriøse henvendelser. Det rette hjem vægtes højere end alt andet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.6.2026 kl. 09:48 ・ Annonce-ID: 13130827