Billedgalleri
Miley Cyrus: Bangerz CD
Varebeskrivelse
Efter årets mest veltilrettelagte pr-kampagne er skandaleprinsessen Miley nu klar med det produkt, der skal følge op på den massive opmærksomhed og omtale i kølvandet på hendes mange stunts for at vise omverdenen, at hun er kommet videre siden Disney-dagene.
Det ville være så let at rakke albummet ned som et fortænkt produkt, der skal levere billig metervarepop til det købelystne publikum, der er opstået som følge af omtalen og skandalerne. Men lad os glemme al virakken for en stund og lytte til musikken. Den er nemlig slet ikke så ueffen, som man kunne have forventet. Tværtimod har Miley og hendes folk formået at begå et ganske hæderligt pop-album.
Indrømmet "so la da di da di, we like to party" er ikke stor poesi, men det er der sgu på den anden side så mange pop-tekster, der ikke er, og Miley lader både sin personlighed og i øvrigt ganske glimrende stemme få plads på et album, der i højere grad er r&b- og hiphop-orienteret end hendes tidligere, mere børne- og tween-venlige udgivelser.
Særligt når det kommer til de mere country-ispirerede numre viser frøken Cyrus sig som den habile sangerinde, hun er, og på det lige dele irriterende og underholdende Britney-samarbejde SMS (Bangerz) viser hun sig også som en helt okay rapper.
Det er bestemt ikke alle numre på Bangerz, der er lige gode – spring endelig over blandt andre Someone Else og My Darlin' – og det er langtfra stor kunst. Til gengæld er det vellydende, og man fornemmer faktisk et reelt potentiale bag al nøgenheden, twerkeriet og hammerslikkeriet. Mange vil sikkert forsøge, men Miley version 2.0 kan ikke helt afskrives som et substansløst og tomhjernet samlebåndsprodukt. Endnu.
RCA 2013 - CD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.2.2025 kl. 01:11 ・ Annonce-ID: 1739589