Billedgalleri
Miley Cyrus: Breakout CD
Varebeskrivelse
Hun har været Hannah Montana i Disney Channels successerie af samme navn og udgivet to album i skyggen af sit alias. Men med Breakout skal Miley være Miley og i en alder af 15 år manifestere sig musikalsk. Men hun er ved gud, som hun takker indtrængende, en sød lille pige, som på ingen måder er sluppet ud af den glanspolerede verden. Det er faktisk temmelig svært at høre forskel på Miley Cyrus og hendes Disneykarakter. På en forgyldt trehjulet cykel disker hun op med et album, der snarere er en stilstand mellem barn og voksen, end et ryk mod ungdommens selvstændighed. Det skal dog siges, at Miley selv har været med til at skrive mange af numrene, og selvom man ikke tror helt på den rebelske tone i titelnummeret eller på nogen måde kan forsvare hendes cover af Girls Just Wanna Have Fun, så er der i de fleste numre en meget autentisk 15-årig tankegang. Der er en god energi i numre som 7 Things og See You Again og et fint vokalt potentiale i datteren af mr. Achy Breaky Heart (som også er farmand i serien). Men pakken er velafrettet, forudsigelig og konventionel. Forhåbentlig har Miley tiden for sig, tid til oprør, frigørelse og musikalsk integritet.
Hollywood Records 2008 - CD
Brugt, med en smule spor efter det. Ingen ridser!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.2.2025 kl. 00:46 ・ Annonce-ID: 1681683