Billedgalleri
Foto nr. 1
(1/3)
Champagne sølvbestik, Jens Quistgaard, O.V. Mogensen
Til salg
325 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Smukt og elegant sølvbestik i mønsteret Champagne, designet af Jens Harald Quistgaard i 1940erne, og fra 1947 fremstillet af sølvsmedjen O.V. Mogensen (Orla Vagn Mogensen).
Mønsteret repræsenterer et af Quistgaards tidlige hovedværker, før han for alvor blev verdenskendt for sit arbejde for Dansk Designs, hvor hans første design var det ikoniske bestik Fjord, se min annonce @ https://www.dba.dk/16971468
Champagne-mønsteret er kendetegnet ved sine elegante linjer og en skulpturel tyngde. Som noget relativt sjældent har Champagne mønster på både for- og bagside af skafterne, saltske undtaget.
Alle dele er 830 S, tretårnet sølv. Knivsblade og oplukkerhoveder, samt spaden på kageske er Raadvad rustfrit stål. Ingen dele har graveringer. Leveres maskinpudset i fem trin med Menzerna vokse til glans 9.
Til salg er:
Foto nr. 1
Fra venstre:
• Pålægsgaffel, lille 122 mm, kr. 200 - udsolgt
• Kagegaffel 140 mm, kr. 200 - udsolgt
• Pålægsgaffel, stor 147 mm, kr. 250 - udsolgt
• Frokostgaffel 170 mm, kr. 275 - udsolgt
• Middagsgaffel 190 mm, kr. 325 - udsolgt
• Middagsske 194 mm, kr. 350 - udsolgt
• Oplukker, stor 145 mm, kr. 300 - udsolgt
• Oplukker, lille 110 mm, kr. 275 - udsolgt
• Sukkerske 125 mm, kr. 275 - udsolgt
• Frugtkniv, stor 167 mm, kr. 325 - kun 6 tilbage
• Frokostkniv 190 mm, kr. 325 - udsolgt
• Middagskniv 210 mm, kr. 350 - udsolgt
Skeer fra oven:
• Dessertske 175 mm, kr. 275 - udsolgt
• Kaffeske 113 mm, kr. 125 - udsolgt
• Mokkaske 94 mm, kr. 150 - udsolgt
• Saltske 65 mm, kr. 200 - udsolgt
Foto nr. 2
• Kagekniv, stor 265 mm, kr. 700 - solgt
• Serveringsgaffel til steg 208 mm, kr. 600 - solgt
• Sovseske 170 mm, kr. 600 - solgt
• Kageske med stål 184 mm, kr. 350 - solgt
De fleste af ovenstående dele haves i mere end et eksemplar. Undlad venligst useriøse henvendelser. Afhentes på Østerbro nær Trianglen. For mere IHQ/JHQ, se mine øvrige annoncer.
______
For den videbegærlige samler skriver Stig Guldberg i sin varmt anbefalelsesværdige monografi Jens Quistgaard The Sculpting Designer (280 sider, Phaidon Press, 2023) på siderne 57-58 (min oversættelse):
I sit arbejde med smykker mødte Quistgaard sølvsmeden Orla V. Mogensen, som udover adskillige smykker også kom til at producere hans første bestiksæt, Champagne. Det blev designet i 1947 på et tidspunkt, hvor sølvsmedens arbejde stadig havde en aura af nationalt kunsthåndværk, og sølvbestik havde status som prestigefyldte samlerobjekter. En samtidig annonce for bestikket lokkede med et fristende tilbud: "Begynd Deres egen samling af Champagne. De vil ikke blot blive ejer af det smukkeste bestik, De vil også få dansk design og topkvalitet, det smukkeste supplement til opdækningen af Deres bord og en værdifuld investering for Dem selv og de næste generationer". At dække et bord med sølvbestik var et statussymbol, der hørte til hos de velstillede - et tegn på smag, kultur og velstand. Antallet af dele til et komplet sæt sølvbestik alene var imponerende og løb let op i hundredvis af dele, hvilket repræsenterede en ikke ubetydelig økonomisk udfordring. Hertil kom, at den regelmæssige pudsning var tidskrævende. Da Champagne blev lanceret, indeholdt det halvfjerds forskellige dele, og dette var på tærsklen til 1950'erne, hvor stålbestik gradvist ville tage over og "demokratisere" borddækningen i takt med ændrede sociale forhold, livsstile og smag. Champagne repræsenterede ikke avantgarden. I kraft af sin ornamentik og skafternes tunge dimensionering var det måske snarere tilbageskuende. Bestikket er karakteristisk hakket og snævrer gradvist ind fra enden af skaftet gennem den relativt lange hals til overgangen mellem skaft og blad. Med et tungt, firesidet skaft er kniven kun let hakket, og stålbladet er en smule kortere end skaftet, hvilket afviger fra traditionen før 2. verdenskrig, der foretrak et relativt langt blad.
Stålbladet blev fremstillet på Raadvad Knivfabrik, hvilket var Quistgaards første møde med fabrikken, som han senere skulle udføre adskillige opgaver for. Overgangen fra skaft til blad er markeret af et fingerstop på hver side, hvor skaftets linjer stopper ved bladets rod. Quistgaard kaldte dette overgangspunkt, hvor sølv møder stål, for "det kritiske punkt" i processen med at designe et sølvbestik. Udfordringen er at skabe en løsning, der er både æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Med Champagne havde han bestræbt sig på at minimere synligheden af overgangen og sigtet mod at skabe den størst mulige tæthed mellem de to metaller på det punkt, hvor bladet sættes ind i skaftet, men resultatet tilfredsstillede ham ikke fuldt ud. Det skulle dog tage ham mange år at finde en løsning på det problem.
Bestikkets iøjnefaldende udseende skyldes skafternes ornamentik - kombinationen af langsgående parallelle linjer, hvorimellem små perler bobler. Spillet mellem de lige, regelmæssige linjer og de arytmisk indsatte perler skaber en livagtig struktur og dynamik, der udgør essensen af det dekorative udtryk. Her er vi langt fra vikingernes ornamentale verden og den danske Skønvirke-bevægelse, som den blev fortolket i smykkerne. Snarere udstråler ornamenterne i Champagne en lethed og en dynamik, der virker tættere på Art Deco. Her er det ornamentale og det nyttige uadskilleligt forbundet og yder et effektivt bidrag til designet. I modsætning til det typiske sølvbestik, som kun ville være præget på forsiden, er Champagne præget på begge sider, hvilket giver det et mere gennemarbejdet og generøst udseende i kombination med en overfladestruktur, der sikrer et behageligt greb. Dette bestiksæt er forblevet i produktion lige siden det blev lanceret, hvilket gør det til det længstlevende design fra billedhuggerens hånd. Det fik sit navn, huskede Quistgaard, da han og sølvsmed Orla V. Mogensen mødtes på en restaurant i det centrale København for at fejre lanceringen af bestikket. Det havde intet navn på det tidspunkt, men de besluttede sig for Champagne inspireret af boblerne i den lykønskningsflaske, de delte.
______
Jørgen Liljensøe skrev i Sølvtøj - til hverdag og fest (93 sider, Thaning & Appel, 1989) da Quistgaard stadig var i live følgende på side 85-86:
Jens Harald Quistgaard er født i København i 1919. Han er ud af en kendt kunstner-familie. Hans far var billedhuggeren Harald Quistgaard, og hans farbror den kendte portrætmaler Johan Rehling-Quistgaard, der for resten er far til skuespillerinden Berthe Quistgaard.
Efter endt skolegang begyndte J. H. Quistgaard på en uddannelse som billedhugger hos sin far. Derpå tilbragte han et par år på en teknisk skole, hvor han blev undervist i tegning. Han var også beskæftiget en tid på en sølvsmedie og på Eslau keramik, hvor han søgte uddannelse som keramiker.
Målt med den sædvanlige uddannelsesmålestok er J. H. Quistgaard autodidakt, for han har aldrig aflagt en af de prøver, som hører de omtalte kunsthåndværksfag til.
Ikke desto mindre er J. H. Quistgaards oplærte og medfødte evner for selv at bruge værktøjet og selv at kunne forme materialerne stærkt medvirkende til hans resultater. J. H. Quistgaard ikke bare tegner sine modeller, han udfører dem også selv.
Det er ikke usædvanligt, at kunsthåndværkere er alsidige, men J. H. Quistgaard er dog mere alsidig end de fleste.
Han har arbejdet med støbejern, porcelæn, stentøj, glas, trævarer, og så selvfølgelig sølv - for bare at nævne noget af det, der har optaget denne begavede kunstner.
J. H. Quistgaard viste tidligt, at han var et stort talent som formgiver. Hans første arbejder vandt da også stor anerkendelse og indbragte ham i 1954 den fornemste hæderspris for skandinaviske brugskunstnere, Lunning-prisen. Siden har han fået guldmedalje på Triennalen i Milano.
Gennem årene har J. H. Quistgaard tegnet en stor serie meget markante ting til bordbrug: Servisedele, gryder af emailleret stål, fade, skåle og skærebrætter af teak, lakerede bakker, lysestager af messing, jern og sølv, samt forskellige bestik i forskellige materialer.
I 1947 tegnede J. H. Quistgaard sølvbestikket "Champagne" til O. V. Mogensens Sølvsmedie, og dette stilrene og fornemme sølvbestik har gennem årene siden været meget solgt og er det den dag i dag.
Selv om J. H. Quistgaard altid har interesseret sig for den brugbare form, bliver han aldrig anonym. Han er altid markant i sit udtryk, og i Champagne - såvel som i andre af hans arbejder - fornemmer man hans fortid som billedhugger.
J. H. Quistgaards interesse for godt værktøj og for at arbejde med forskellige materialer, førte ham over i brugskunsten, men han forblev billedhuggeren, der former tingene skulpturelt efter sit eget hoved.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.1.2026 kl. 11:23 ・ Annonce-ID: 16968919
