Billedgalleri
Litografi, Pierre Alechinsky og Karel Appel, motiv: "Komposition
Varebeskrivelse
Litografi, Pierre Alechinsky og Karel Appel, motiv: "Komposition, et væsen". Fælles kobbertryk, b: 28 h: 36, Pierre Alechinsky er født den 19. oktober, 1927 i Bruxelles og trods sin høje alder stadig aktiv. Han har boet og arbejdet siden 1951 i Frankrig. Karel Appel blev født 25. april, 1921 i Amsterdam og døde 3. maj 2006 i Zürich, Schweiz. Begge var markante medlemmer af den verdenskendte og -anerkendte COBRA-gruppe.
En af de få nulevende kunstnere fra den enestående kunstsammenslutning, COBRA. Han blev uddannet i Bruxelles, hvor han studerede illustrationsteknikker, trykning og fotografi. Hans kunst er forbundet med abstrakt ekspressionisme og lyrisk abstraktion. I 1949 tilsluttede han sig Christian Dotremont, Karel Appel, Constant og Asger Jorn i COBRA-gruppen.
Karel Appel var uddannet fra det statslige akademi i Amsterdam, Holland. Han flyttede til Paris i 1950 og her fik hans kunst mere groteske træk, forestillende dyr, monstre og mennesker. Appel blev et symbol for COBRA, som en rebel fra arbejderklassen, og dyrkede dynamiske former og stærke farver.
”Kompostion” er et resultat af de to dynamiske kunstneres samarbejde, hvor de skaber et originalt kobbertryk sammen i COBRA-tiden. Nr. 63 ud af kun 75 eksemplarer og signeret af begge kunstnere. Lysmål 30 x 21 cm. Og rammemål 36 x 28 cm. Det er indrammet med en sort træramme som en ”luftramme”.
Alechiskys kunst er bl.a. inspireret af japansk skrifts system, som Jean Dubuffet introducerede ham til. I 1960erne arbejdede Alechinsky tæt sammen med Walasse Ting og Dotremont. Alechinskys kunst har været præsenteret på de mest berømte udstillingssteder i verden, bl.a. på Guggenheimmuseet og Museum of Modern Art i New York og på Centre Pompidou i Paris og Biennalen i Venedig. Han har doneret Jorn museet i Silkeborg mange COBRA værker.
Appels motivverden af mennesker, dyr og fabelvæsener blev malet med stærke farver og næsten en naiv oprigtighed. Han gav udtryk for sit temperament og sine indskydelser og malede store værker præget af dramatik og liv.
Et unikt fælles værk fra COBRA tiden. Se pwkunst.dk
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.2.2025 kl. 09:24 ・ Annonce-ID: 1043710