Annoncen findes ikke længere på dba.dk
Varen "VW Polo, 1,2 TSi 90 Comfortline BMT, Benzin, 2017, km..." er vist blevet solgt, men vi har fundet 2709 andre interessante annoncer.
Få notifikationer når der er nye annoncer, der matcher din søgning.
Opret AnnonceAgent-
Alle annoncer (2709)
- Private (513)
- Forhandlere (2196)
- Relevans
- Km
- Modelår
- Dato
- Pris
Volkswagen: Værd at vide om køb og salg af en brugt VW
Det er ikke for sjov, at VW bliver kaldt for Folkevogn. Mærket er uden tvivl det mest populære bilmærke i Danmark og topper salgslisterne for både nye og brugte biler. Populariteten skyldes blandt andet, at VW har forstået at sælge premiumfornemmelse og stærk brandværdi til fornuftige priser. Som brugt er den mest populære bil VW Golf, der er en bil i mellemklassen, der meget sigende for Volkswagens popularitet også kaldes Golf-klassen.
VW Opfandt GTI
VW stod også fadder til begrebet GTI, der siden 1976 har været synonymt med en sjov hverdagsbil med opstrammet undervogn og ekstra kræfter. Volkswagen har leveret GTI i Golf-serien i alle årene, men har siden udbygget med R-modeller, der har endnu flere hestekræfter og firehjulstræk. Er du til sjov på en racerbane, er Golf GTI dog stadig sjovere end Golf R – især hvis du støver en GTI Clubsport op. Taler vi om familiebiler, er flagskibet VW Passat, der byder på masser af plads både for passagerer og bagage. Den er en yndet bil for firmabilskunder som ny og yderst populær, når firmabilerne kommer på brugtmarkedet efter nogle år.
Volkswagen satser stort på DSG og adaptiv fartpilot
Biler med automatgear er de senere år blevet mere populære, og det skyldes i høj grad Volkswagens satsning på DSG, også kaldet dobbeltkobling-gearkasse. Den kombinerer den manuelle gearkasses effektivitet med bekvemmeligheden fra automatgearet. Gearkasserne kræver dog lidt ekstra pleje i form af olieskift og koblingsskift – så det er værd at købe DSG-biler hos en bilforhandler, så du har garanti med i købet. VW up! var i flere år Danmarks mest solgte bil, men mikrobilerne må efterhånden vige pladsen for minibilerne, og her står VW Polo stærkt. En ny generation af Polo har set dagens lys i 2017, og den har blandt andet en stor touchskærm som standard. Desuden kan modellerne fra Polo og up! udstyres med adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til forankørende – det er udstyr, som er værd at gå efter, når du skal købe bil.
VW med Turbo på benzinmotorerne
VW har desværre udfaset luksus-sedanen Phaeton, der nu kun fås som brugt. Afløseren er delvist en firedørs coupé, der først hed VW Passat CC, siden bare CC og nu VW Arteon. En smuk bil, der er bygget på VW Passat teknik men har en længere akselafstand og oceaner af benplads på bagsædet. Motormæssigt var VW fremme med turboladede benzinmotorer før de fleste andre producenter. Motorerne, der kaldes TSI, har et højt moment, som sikrer afslappet kørsel. Du skal dog lytte til, om de klaprer højlydt, når du starter med kold motor – det kan være en defekt kæde, og reparation af denne er dyr. Volkswagen fandt på et slogan, der lyder noget i retning af: Du ved først, hvad din bil koster, når du sælger den igen. Og selv om det er marketing, så er der en sandhed i ordene, da en Volkswagen er nemmere at sælge end mange andre mærker – her taler antallet af søgninger på Bilbasen og mængden af indregistrerede biler deres eget sprog.
OBS: Her på DBA finder du en bred vifte af alle VW bilmodeller til salg. Vi har ét af Danmarks største udvalg af brugte VW biler og er blandt danskernes foretrukne platform til køb og salg af brugte biler.