Væglampe, SCS
To skønne hvide og fleksible Flipper væglamper med skærme, som kan vippes og drejes. Samtidig kan de justeres, så skærmens yderkant kan stikke mellem 18 og 24 cm ud fra væggen i lodret position. Lamperne er således oplagte som sengelamper og til læsebelysning et andet sted i huset.
Lamperne er designet af Mogens Davidsen for S. C. Sørensen i Randers. Produktionen af disse lamper blev senere overtaget af Asea Skandia, men her er de mærket med den oprindelige fabrikant.
Lamperne er i rigtig god stand og har deres originale ledninger med støbte afbrydere og stik. De bruger spotpærer med almindelig lille sokkel (e14). Pærerne følger med i prisen. Du sætter lamperne op med blot to skruer i hver.
BEMÆRK, at lamperne sælges samlet for 500 kroner.
Du kan hente lamperne i Viby tæt på Aarhus C - blot to kilometer fra Frederiksbjerg. Jeg sender også gerne lamperne med GLS til en pakkeshop nær dig.
Se flere lamper og retrosager i mine andre annoncer.
- Produkt
- Væglampe
- Mærke
- SCS