SOLGT Litografi, Henry Heerup, b: 26,5 h: 40
“Spillemanden”, litografi af Henry Heerup. Ikke signeret. Målene er selve litografiet. Monteret på karton.
Henry Heerup var en dansk maler, billedhugger og grafiker. Som ganske ung var Henry Heerup i lære som bl.a. stenhugger, bronzestøber, skiltemaler og litograf, før han 1927-32 blev uddannet på Kunstakademiet. Han udstillede siden med bl.a. Linien, Corner og Høstudstillingen (fra 1941) og Cobra og blev i 1950 medlem af Decembristerne.
Fra midten af 1920'erne stammer nogle få malerier, der nærmer sig en naturtro gengivelse, bl.a. Gammel mand (1928, Aarhus Kunstmuseum). I 1930'erne fik Ejler Bille, V. Bjerke-Petersen og Richard Mortensen betydning for Heerups udvikling, og han udstillede med dem på Liniens første udstilling i 1934. Samme år malede han Ung kvinde med barn, senere kaldet Vanløse-Madonna (Nordjyllands Kunstmuseum).
Kendetegnende for Henry Heerups maleri og grafik, overvejende linoleumssnit, er tilbagevendende figurer som kors, hjul og hjerte, men frem for alt kvinden, barnet og nissen, det hele forbundet med arabeskagtige former og malet i stærke farver. Figurerne og tit også farverne havde ifølge ham selv en næsten fast symbolværdi.
- Type
- SOLGT Litografi
- Kunstner
- Henry Heerup
- Bredde (cm)
- 26,5
- Højde (cm)
- 40