

Vintachic
Hej! Jeg hedder Louise, og det er mig, der ejer Vintachic. Jeg elsker vintage glaskunst! Og det smukkeste af slagsen kommer fra Venedig, hvor glaskunstnerne i århundreder har forfinet håndværket og udviklet glaskunsten. Jeg finder og sælger de smukkeste luksus loppefund fra Italien: vintage Murano spejle, glasinteriør, billedrammer, bord- og loftlamper samt lysekroner. Glaskunsten til salg hos Vintachic er typisk fra 1920'erne til 1980'erne. Jeg har en særlig kærlighed til 1970’ernes vintage Murano lamper og håndplukker selv de allerfineste af dem på markeder eller hos private i Italien. Køber du en lampe hos Vintachic, så har den altså haft et langt liv til glæde for andre før den landede hos dig. Jeg elsker når et nyt indretningsobjekt har en historie og samtidig et minimalt klimaaftryk. Hos Vintachic er bæredygtighed og det omhyggelige glashåndværk i fokus, og derfor sælger jeg ikke nyproducerede, men kun originale, gamle vintagelamper fra Murano. Håber du kan lide udvalget - ring eller skriv gerne, hvis du leder efter noget bestemt, så kommer du på "ønskelisten". Det betyder, at jeg sender dig fotos, når jeg er heldig at finde en lampe eller glasobjekt i den stil og prisklasse, som du leder efter. Brug for rådgivning? Du er også velkommen til at skrive, hvis du har brug for hjælp til at vurdere en Murano lampe, som du selv har fundet. Der er efterhånden en del efterligninger fra Polen, Tyrkiet og Kina på markedet, ligesom der også nyproduceres lamper på Murano i dag. Har du brug for hjælp til at kende forskel, så hjælper jeg gerne. Kh Louise
Lukket - åbner kl. 09.00> | |
mandag | 09.00 - 15.00 |
tirsdag | 09.00 - 15.00 |
onsdag | 09.00 - 15.00 |
torsdag | 09.00 - 15.00 |
fredag | 09.00 - 15.00 |
lørdag | 09.00 - 15.00 |
søndag | 09.00 - 15.00 |