Billedgalleri
Svend Åge Madsen: De gode mennesker i Århus - Læselysten
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Beskrivelse
40-årsdagen for Svend Åge Madsens romandebut "Besøget" fejres med udgivelsen af to miniromaner i ét bind. I "De gode mennesker i Århus" udbryder der pludselig en meget ondartet godhedsepidemi i Århus....
Bibliotekernes vurdering af Kent Skov
Beskrivelse
En lille perle af en dobbeltroman, der markerer SAaMs 40-års forfatterjubilæum. Begge historier behandler med hver sin tilgang den totale hengivelse til eller besættelse af en lidenskab. Den køligt sanselige "Læselysten" er en gennemskrevet udgave af en veloplagt sommerføljeton i Weekendavisen fra 1990 - omsider i bogform. Den verdensfjerne Tyra har ikke lyst til andet end at læse alt, hvad hun kommer i nærheden af. Det udnytter den let beregnende forfatter Gortis (Gorm Tisted), og han trænger bogstaveligt talt ind i hendes liv uden større notits fra Tyras side. I den let absurde og energiske historie "De gode mennesker i Århus" angribes mennesker i flæng af en epidemi af ustyrlig omsorgsfuldhed og godgørenhed, som fører til sindssyge og død. Hverken præst eller psykolog kan hjælpe. Epidemien har forbindelse til antikvaren Tom Vem, som kan aflæse folks helt uformulerede ønsker; men Vem viser sig også at være årsagen. Som altid er der flere lag og referencer i forfatterens historier. Karaktererne er gengangere i det karakteristiske personunivers - her med to stamtavler - som har optrådt i andre romaner til glæde for inkarnerede Madsentilhængere. Og man må blot konstatere, at jubilaren med denne lille bog er i finere form end nogensinde
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.5.2025 kl. 22:10 ・ Annonce-ID: 9915318