Billedgalleri
Cornish Rex racekatte
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
2 smukke Cornish Rex hankatte (Tiger og Miver) på godt 1 år (født 24/12-23) sælges sammen grundet allergi i familien. De er søskende, kastrerede og med stamtavle i Felis Danica. De kommer fra et kærligt og sundt stueopdræt (DK Solorix), og har siden de var klar til at flytte hjemmefra boet i vores lille familie med 2 voksne og 2 børn, men pga allergi, må vi desværre skille os af med dem.
Om racen: Cornish Rex er en energisk, kærlig, insisterende og meget intelligent kat, som helst skal følge med i alt, hvad der foregår. Det er langbenede, atletiske og meget elegante katte, som kan virke utrættelige, når de løber omkring og hopper, springer og leger. Pelsen er unik - den er silkeblød og bølget, og grundet den manglende overpels fælder de stort set ikke.
Da racen er super social, er det vigtigt at Miver og Tiger forbliver sammen og gerne til et hjem uden andre dyr i forvejen. De sælges ikke til frit løb men er vant til at komme ud i løbegård, hvilket prioriteres. Et hjem uden små børn samt kendskab til racen vil også blive prioriteret.
Tiger (tabby) er meget social, elsker at lege “hent hårelastikken” som en hund og vil rigtig gerne op og kæle. Miver (solid blue) er mere reserveret, trives i roligere omgivelser og vil helst putte under et tæppe/dyne hos dig. Begge er super søde ,legesyge og kærlige og de er elsket herhjemme.
Jeg søger et kærligt og blivende hjem, hvor Tiger og Miver kan blive sammen, da de har rigtig meget glæde af hinanden. Vi har alt hvad kattene skal bruge af udstyr (klatretræ, huler, toilet etc) og foder, som kan følge med, samt en Omlet udegård/løbegård. De bliver naturligvis sundhedstjekket og revaccineret inden omplacering.
Prisen for begge er 18.000,-
Hvis du tænker at vores to dejlige katte vil kunne få et godt hjem hos dig, så send mig en besked.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.5.2025 kl. 08:42 ・ Annonce-ID: 9896207