Billedgalleri
Sapphire: Precious (romanen bag filmen)
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Beskrivelse
Selvbiografisk roman om den 16-årige Precious fra Harlem. Hun er sort, fattig, kæmpetyk, analfabet og gravid med sit andet barn. Gennem hele sin opvækst er hun blevet misbrugt og slået af sine forældre, og det er hendes egen far, som er far til hendes børn. I specialskolen møder Precious en forstående og insisterende lærer, der formår at give Precious tro på sig selv og fremtiden.
Bibliotekernes vurdering af Lone Krøgh
Mange vil kende filmatiseringen af denne roman, idet "Precious" netop har haft dansk biograf premiere. Det er en barsk historie om lysglimt i et mørke af vold, incest og omsorgssvigt, og den kan læses bredt, også af unge og især af "Virkelighedens verden" segmentet
Beskrivelse
Som 12-årig føder Precious sit første barn som resultat af hendes fars årelange voldtægter. Den voldelige mor griber ikke ind; tværtimod misbruger hun også selv Precious på alle tænkelige måder. Nu er Precious 16 og venter sit andet barn med sin far. Hun er sort, kæmpetyk, fattig, analfabet og har alle odds imod sig. På mirakuløs vis møder hun en forstående og insisterende lærer på sin specialskole i 1980'ernes Harlem, en lærer, der kan se potentialet i Precious og få hende til at blomstre i det små. Precious tager ophold på en udslusningsinstitution, og trods konstatering af hiv opbyder hun med en utrolig selvopholdelsesdrift troen på en fremtid på sig selv og sin lille søn. En gribende og overbevisende roman, der konsekvent er skrevet i Precious' eget sprog med fejludtalelser og stavefejl
Andre materialer om samme emne
Sapphire (f. 1950) har skrevet flere romaner, men kun den delvis selvbiografiske "Precious" er oversat til dansk. Tematisk kan "Precious" sammenlignes med Alice Walkers "Farven lilla", 1984, og med Jacob Holdts "Amerikanske billeder", 1977
Samlet konklusion
Gribende og overbevisende lille roman om lys i mørket trods massiv omsorgssvigt. Romanen er kendt fra en nylig filmatisering og kan læses bredt af alle med hjertet på rette sted
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.5.2025 kl. 10:04 ・ Annonce-ID: 9818893