Billedgalleri
LP, Otto Brandenburg - Otto Brandenburg
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Genialt album med baggårdspuma crooneren Otto Brandenburg, udgivet i 1989 på Mermaid Music. Det er en samling af nyindspilninger med nogle af Ottos mest kendte sange, både nogen af hans engelske og flest af hans danske. Nyindspilningerne fandt sted i København i september og oktober 1989, hvor Otto var 55 år gammel og synger med en lækker charmerende hæs og blid vokal. Selvfølgelig får vi "To Lys På Et Bord", som en håbløs dommerjury sendte ned på sidstepladsen ved det danske melodigrandprix i 1960, en handling der i den grad blev underkendt af det danske pladepublikum, der efterfølgende købte mere end 200.000 singler af denne eminente pop klassiker. En anden stor perle er Ottos udgave af Halfdan Rasmussens "Livet Er En Herlig Gave (Noget Om Helte)", selvfølgelig får vi også den muntre sømandssang "Suzanne, Birgitte og Hanne". Fremhæves må bestemt også Ottos udgave af det vidunderlige tema fra Godfather filmene, som har fået dansk tekst af Thøger Olesen og titlen "Alene Med Mig Selv".
Under skarpt lys ses der lidt overfladestreger og småmærker på vinylen. Den spiller med enkelte lave kliklyde og lidt lav baggrundsknitren i nogle stille passager. Fin stand og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Der er skrevet på forsiden af coveret med kuglepen, som er delvist afrenset, men stadig synligt. Ellers er det i flot stand med kun lidt kant/hjørneslid.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.5.2025 kl. 16:02 ・ Annonce-ID: 9798667