Billedgalleri
Gøgereden 2DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Milos Forman.
Den roste og rigt prisbelønnede film om livet på en psykiatrisk afdeling ved et amerikansk fængsel er blevet en klassiker som alle bør se mindst én gang i deres liv. Filmen handler om den kriminelle McMurphy, som forsøger at slippe for fængselsstraf ved at spille et psykiatrisk tilfælde. Det lykkes ham at blive indlagt til observation på en hospitalsafdeling, og her gør han sig sine erfaringer med de øvrige indlagte og personalet, som bliver ledet af den hårdt kontrollerende sygeplejeske Ratched.
McMurphy forsøger at frigøre de indlagte fra den strenge kontrol, og det er hjerteskærende at se, hvordan den kolde Ratched holder dem nede gennem manipulation og forskellige overgreb fra hospitalets side. McMurphy viser sig at være for svær en mundfuld for hende, og filmen skildrer kampen mellem ham og det ufølsomme hospitalssystem.
Filmen vakte stor debat omkring måden, samfundet behandler psykisk syge på, og har man med psykiatri at gøre, er filmen et must. For desværre er der ikke sket så mange ændringer i systemet siden 1975.
Jack Nicholson der spiller rollen som McMurphy, var en af de største skuespillere på dette tidspunkt, med hele 4 Oscar-nomineringer indenfor blot 5 år og hans præstation i Gøgereden, står afgjort som en af de bedste skuespilpræstationer i hele filmhistorien!
Nicholson, spiller både rollen med smittende og meget troværdig gavtyv-agtig-charme, samtidig med at han besidder en virkelig vild og yderst autentisk intensitet.
“Gøgereden” er en noget nær perfekt film. Med sit brillante ensemble iscenesætter Forman en perlerække af mindeværdige scener, der skaber alt fra lettende jubel til hjerteskærende sorg – især fordi situationerne alle føles så autentiske takket være den nænsomme instruktion og uprætentiøse æstetik. Der er simpelthen så mange udødelige replikker og legendariske øjeblikke og dem, der endnu ikke har set filmen, bør naturligvis have flest mulige overraskelser i vente.
Det var et mirakel at filmen overhovedet blev lavet. Det tog årevis for en ung Michael Douglas at realisere farmand Kirks drøm om at få Ken Keseys kontroversielle roman filmatiseret, og flere af Hollywoods største skuespillere takkede hastigt nej.
Louise Fletcher leverer en indsats på højde med Nicholsons i rollen som den grufulde sygeplejerske Ratched, der især er frygtindgydende, fordi hun vitterligt tror, hun gør det bedste for sine patienter, mens hun faktisk langsomt frarøver dem al følelse af frihed og selvstændighed. Ligesom resten af fortællingens mangfoldige karakterer er Ratched kompleks og virker aldrig tilnærmelsesvis karikeret. Og folk som Danny DeVito, Christopher Lloyd og især en dengang 25-årig Brad Dourif (hvis præstation som en stammende, nervøs ungkarl med rette blev Oscar-nomineret) er blot få af de andre aktører, der brillerer.
Filmen blev den første film, der vandt alle fem større Oscarkategorier
Bedste film, instruktør, kvindelige hovedrolle, mandlige hovedrolle og bedste filmatisering.
BAFTA-prisen for bedste film og mandlige hovedrolle + en Bodil for bedste amerikanske film.
Forman og producerne Michael Douglas og Saul Zaentz har også indtalt et informativt kommentarspor til filmen, og trioen disker op med en hel del interessante anekdoter, som ikke leveres i dokumentaren.
Den iørefaldende musik blev skrevet af Jack Nitzche.
United Artist 1975 - 2DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.5.2025 kl. 05:25 ・ Annonce-ID: 9726678