Billedgalleri
Teologi: Apologetik i Det Nye Testamente
Varebeskrivelse
Emne: Religion og teologi
Apologetik i Det Nye Testamente
Apologetik i Det Nye Testamente består af bidrag, der belyser apologetiske motiver og temaer i en række nytestamentlige skrifter: Paulus’ breve, Johannes-evangeliet, evangeliernes fremstilling af Jesu lidelseshistorie, Apostlenes Gerninger, Første Petersbrev, Johannes’ Åbenbaring og endelig en række apokryfe, nytestamentlige skrifter. Den apologetiske indfaldsvinkel bidrager til en belysning af de frontstillinger, den ældste kristendom befandt sig i, og af de midler hvormed den forsvarede sig, så den kunne fremstå som troværdig. Bogen er udgivet i serien Antikken og Kristendommen, der behandler aspekter af kristendommen i dens antikke og senantikke kontekst. Antikken og kristendommen, bind 2 Paperback. 176 sider. Helt ny. Fra røgfrit hjem.
---
Indhold:
Johannes Munck 1904-1965 / Sigfred Pedersen
Paulus som apologet? / Anders Klostergaard Petersen
Apologetik i evangeliernes passionsfortælling / Niels Willert
Hvem er manden? / Kasper Bro Larsen
Apostlenes Gerninger som apologetisk skrift / Aage Pilgaard
Apologetiske træk i 1 / Ellen Juhl Christiansen
Petersbrev / Ellen Juhl Christiansen
Er angreb det bedste forsvar? / Geert Hallbäck
Apologi i nytestamentlige apokryfer / Helge Kjær Nielsen
---
Anmeldelse:
Forskerseminaret Antikken og kristendom-
men ved Aarhus Universitet er
kommet godt fra start med disse to
første bind i sin skriftrække, der ud
over forskningsbidrag også er planlagt
til at skulle indeholde oversættelser af
relevante tekster. Bind 1 indledes med
et nyttigt forsøg på en definition af be-
grebet apologetik på fænomenologisk
og historisk basis af den ene af redak-
tørerne, Anders-Christian Jacobsen,
der også skriver om Kelsos og Orige-
nes og omstændighederne omkring til-
blivelsen af sidstnævntes skrift mod
førstnævnte. Indeholdt her er en over-
sigt over Origenes’ liv og forfatter-
skab. Siden følger kapitler om Contra
Celsum som apologi (Anders Kloster-
gaard Petersen). Det bemærkes, at
skriftet ikke er en apologi i almindelig
forstand, men nok har en del af denne
genres momenter. Når Klostergaard
Petersen her taler om midten af det
forrige århundrede, mener han dog ty-
deligvis ikke 1950’erne. Henrik Pon-
toppidan Thyssen skriver om Origenes
og den græske filosofi, hvad der først
og fremmest bliver til et opgør med
Hal Kochs synspunkter i disputatsen
Pronoia und Paideusis fra 1932: Ori-
genes var slet ikke så bestemt af plato-
niserende forestillinger, som Koch
hævdede. Aage Pilgaard analyserer,
især ud fra Contra Celsum’s 2. bog,
kristendommen mellem jødisk og
græsk tradition, hvor frelseshistorien
bliver det bestemmende udgangs-
punkt, mens Kasper Bro Larsen foku-
serer på kristendommen som højeste
visdom i samme værk og viser, hvor-
dan visdomskristologien var lige, hvad
Origenes kunne bruge. Jesper Hyldahl
går ind på Origenes’ hermeneutik ved
at afdække allegorien i dens rolle som
apologetisk strategi til at udfinde den
skjulte betydning i den fortalte histo-
rie, mens endelig Niels Willert frem-
hæver etikken som det væsentlige
apologetiske argument.
Læseren får undervejs meget at vide
om et spændende emne. Det er glæde-
ligt, at der også er kræfter til det patri-
stiske studium, der jo kaster et nyttigt
lys tilbage over kristendommens tilbli-
velseshistorie som et samspil mellem
flere konstitutive faktorer. Bogen er
velredigeret, selv om trykfejl ikke helt
er undgået, og man kan undre sig over
at Nero noteres med sine leveår,
Hadrian med sine regeringsår, og at
Contra Celsum’s tilblivelsestid på
samme side siges at være henholdsvis
mellem årene 244 og 249 og 245 og
249 (s. 45).
Andet bind indeholder de bearbej-
dede bidrag fra et seminar afholdt i ja-
nuar 2004. Det er dediceret til Johan-
nes Munck i anledning af 100 års fød-
selsdagen og indledes med et causeri
om Munck af Sigfred Pedersen. I øv-
rigt består det af syv afhandlinger, der
for de seks’ vedkommende – i erken-
delse af at ingen skrifter i Det Nye Te-
stamente er egentlige apologier – bely-
ser eventuelle apologetiske træk i for-
skellige nytestamentlige forfatterska-
ber. Først belyser Anders Klostergaard
Petersen Paulus som apologet. Der gø-
res meget ud af det mere principielle –
og der tales politisk korrekt (?) om
Den Hebraiske Bibel og noget overra-
skende om, at “kristendommen som en
i forhold til jødedommen uafhængig
religion” er noget, det først er muligt
at tale om fra midten af 2. årh. – men
det kommer også til en udmærket
fremdragelse af apologetiske træk i
Paulus’ breve. Dernæst belyser Niels
Willert emnet apologetik i evangelier-
nes passionsfortælling. På en lærerig
måde kan Willert her vise, hvordan
Lukas-skrifterne skiller sig ud som det
forfatterskab, der kommer nærmest det
rent apologetiske.
Kasper Bro Larsen behandler under
overskriften “Hvem er manden?” Jo-
hannesevangeliet som retsdrama. Un-
dervejs gør han op med synet på dette
evangelieskrift som særligt spirituelt.
Aage Pilgaard skriver om Apostlenes
Gerninger som apologetisk skrift. Det
sker ikke mindst i en kritisk stillingta-
gen til Johannes Muncks synspunkter.
Man fornemmer her, hvor stor betyd-
ning dateringsspørgsmålet har, om
Apostlenes Gerninger med Harnack
og Munck ses som et forsvarsskrift for
Paulus i forbindelse med processen i
Rom, eller om det sættes til 90’erne,
eller – hvad der dog ligger uden for
Pilgaards synsvinkel – først engang
hen i 2. årh. Ellen Juhl Christiansen
har en meget læseværdig analyse af
apologetiske træk i Første Petersbrev,
som hun ansætter til stort set samtidigt
med Plinius den Yngres brevveksling
med Trajan, dvs. o. 110. Sidst i denne
afdeling står en undersøgelse af Geert
Hallbäck af motivet ’det store Baby-
lons fald’ i Johannes’ Åbenbaring. Det
sker under overskriften “Er angreb det
bedste forsvar?” og i en direkte spæn-
dende gennemgang kommer Hallbäck
til den konklusion, at man genremæs-
sigt kan bestemme dette skrift som en
aggressiv apologi. Det er tydeligt, at
det apologetiske i Det Nye Testamente
gennemgående – måske med undtagel-
se af Lukasskrifterne – har adresse
indadtil. Det skal tjene til at fastholde
og styrke de troende.
Sidst og for sig selv står Helge Kjær
Nielsens oversigt over apologi i Nyte-
stamentlige Apokryfer. Der er tale om
en sidegevinst fra arbejdet sammen
med Jørgen Ledet Christiansen med at
oversætte disse skrifter. Det bliver dog
først og fremmest til en registrering i
forlængelse af følgende genremæssi-
ge indholdsbestemmelse: “Apologi
foreligger, hvor en forfatter eller for-
fattergruppe på en eller anden måde i
skriftlig form forsvarer sig mod direk-
te formulerede eller formodede eller
mulige problematiseringer af eller an-
greb på synspunkter og holdninger,
som de repræsenterer og evt. direkte
har givet udtryk for.”
De to bind er kærkomne bidrag til at
belyse apologi-genrens betydning og
placering. Formelt er der heller ikke i
bind 2 meget at hente for en pedant,
selv om der selvfølgelig er noget
(f.eks. stavemåden “Orgin” (s. 86), og
at der veksles mellem Persecution og
Prosecution i titlen på den samme af-
handling (s. 112 og s. 134)). Men det
er ikke nok til at ødelægge glæden!
Mogens Müller
---
Jeg har mange Bibler, kristne bøger, Bibel værker og teologiske værker. Se mine andre annoncer.
Jeg lægger løbende nyt ud. Skriv hvis der er noget du søger.
Bibel. Bibelen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.5.2025 kl. 10:10 ・ Annonce-ID: 9705054
