Billedgalleri
Framus 50/1 Sport - vintage parlor guitar
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Guitartype: Akustiske guitarer
Fed blues-/parlor-guitar fra tyske Framus. Modellen hedder 50/1 Sport og stammer fra engang i 1960’erne—måske august 1961, hvis det lille klistermærke bag på hovedet er en datering.
Guitaren er udført med dæk i massivt gran, mens ryg og sider er af lamineret ahorn. Gribebrættet er palisander. Ryggen er kurvet for at give klangkassen lidt ekstra rum, og der er faktisk overraskende meget volumen i forhold til den lille størrelse. Den spiller super fedt!
I værkstedet er den blevet limet på kryds og tværs, et hul i bunden er blevet lappet, halsvinklen er justeret med et par indlæg, og den er blevet smurt og rengjort fra top til tå.
Guitaren fremstår helt original og har masser af brugsspor og patina, som nu kun har kosmetisk betydning. Strengehøjden er superlav med 2 mm i 12. bånd. Halsen er slank og lige med en velfungerende truss rod. Intonationen begynder at afvige en smule, når man spiller omkring 12. bånd, men det er ikke galt. En sælger vil påstå, at det understreger den bluesede charme. Stemmerskruerne er originale og dermed 60+ år gamle. De er derfor en smule slidte, men de virker og holder stemningen.
Guitaren er sat op med friske 10’er-strenge og er klar til en ny ejer. En guitar, der egner sig godt til både begynderen, den øvede guitarist, studie-guitaristen, sofa-guitaristen, dem med små hænder, som rejseguitar eller til dig, der gerne vil lyde som Dylan i 60’erne.
Sadelbredde: 42 mm
Mensur: 57.5 cm
Fuld længde: 91 cm
Mere info: https://www.framus-vintage.de/en/50-I-Sport/50-I.100110.1-Sport/
Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.5.2025 kl. 07:05 ・ Annonce-ID: 9702312