Billedgalleri
LP, Styx, Pieces Of Eight
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Der er nu noget helt specielt over de her store classic rockbands fra USA som Boston, Journey, Foreigner, Reo Speedwagon og altså Styx. De kan bare deres kram, musik og sang er virkelig veludført. Jeg lytter engang imellem til Mike Tramp på MyRock, som jo har boet mange år i USA og har stort kendskab til den amerikanske rock fra sin tid i White Lion. Han giver virkelig et godt indblik i hvor store, anerkendte og respekterede de her classic rock bands har været og stadig er i USA. "Pieces Of Eight" er så absolut et af de bedste albums fra Styx og så er det flotte gatefold-cover endnu et lille mesterværk fra designstudiet Hipgnosis.
Vinylen har et par følbare-ridser og en del overfladestreger. Den spiller med knitren i nogle stille passager og enkelte moderate kliklyde. I starten af B2 høres der en del moderate kliklyde. Stadig hæderlig stand, den falder ikke i hak eller springer noget over og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Gatefold-coveret har lidt kant/hjørneslid og lidt små afriv på bagsiden, ellers er det i pæn stand. Kommer i det originale innersleeve, som har en del brugsspor.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.5.2025 kl. 14:39 ・ Annonce-ID: 9634330