Billedgalleri
Smukt værk af Kaspar Bonnén
Varebeskrivelse
Virkelig flot farve litografi af den danske billedkunstner Kaspar Bonnén (f. 1968) fra Colopplast-serien
Signeret og dateret (2002)
Nummereret 249 / 330
54 x 74 cm (bladmål)
Mål på ramme 64,5 x 86,6 cm
Udmærket skifteramme i sølv, som dog har en mindre defekt (revne) i glasset (nederste venstre hjørne). Skal skiftes ved lejlighed med mindre man ønsker det over i en helt nyt ramme, naturligvis.
LEGER MED RUMMET
Kaspar Bonnén arbejder med rummet. Han kan lide ting i rummet, synes, de gør maleriet mere fysisk konkret. Derfor har han f.eks, lavet møbler til en af sine maleriudstillinger. De trækker maleriet ud i rummet, skaber samspil mellem formerne.
Serien til Coloplast har døre som tema. Døre mellem rum og døre, der svæver rundt og kan give en fornemmelse af kaos. Kaspar Bonnén synes, det er spændende, når billeder og strukturer blander sig, så maleriet bringes nye steder hen.
"Dørene giver et skrøbeligt rum, hvor man kan gå på opdagelse. Beskueren kan opleve et lidt diffust rum, bliver måske desorienteret, fordi jeg tvinger ham til at se en mellemting mellem et billede af et rum og noget som alligevel ikke er et rum."
"Jeg tror, at kunst er nødt til også at være en del af det politiske, eller ikke kan undgå at bevæge sig i et politisk felt. Kunst er en af de stemmer, der repræsenterer det, som ellers ikke har så meget plads i vores samfund. Der er i Danmark en stærk tradition for funktionalisme. Men i mine øjne er det ikke nok, at tingene fungerer, for vores liv er ikke funktionalistisk. Jeg har lavet møbler for at vise en anden måde at indrette sig på. Det er vigtigt, at vi spørger os selv, om det er den rigtig måde, vi lever vores liv på.
Kaspar Bonnén er født i 1968, dimitterede fra Kunstakademiet i 1999. Han bor og arbejder i København. Kaspar Bonnén har i 2002 udstillet i Kunstforeningen, København, Danish Contemporary Art, New York, Brandts Klædefabrik, Odense, Arken Kunstmuseum, Ishøj og Victoria Moro, London. Har derudover udgivet en række bøger.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.5.2025 kl. 20:02 ・ Annonce-ID: 9598194