Billedgalleri
DØDENS HAVE af David Osborn / Krimi / Thriller / Spænding
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Margaret Barlow er en attraktiv, udadvendt enke i begyndelsen af halvtredserne med en sund og nysgerrig appetit på livet. Hun er en loyal og opofrende ven, en ubarmhjertig fjende, og - når situationen kræver det - en dristig og forvoven amatørdetektiv. Margaret er kommet til ferieøen Martha's Vineyard for at slappe af i sin sommerbolig sammen med to børnebørn og dele sin store interesse for ballonflyvning med sin gode veninde Essie.
Men øens idylliske fred bliver hurtigt spoleret af et uhyggeligt mord, da en af selskabsverdenens spidser, Rose Perkins, bliver fundet druknet i March House's havebassin. Mistanken samler sig straks om Algar Mikele, som ejer det gamle patricierhus og er gift med en af Margarets veninder. Efter Margarets opfattelse er der dog flere, som mistanken kan rettes imod. Der er Estelle Perkins, den myrdede kvindes smukke og forkælede datter, som fører et udsvævende liv sammen med degenererede og narkotiserede venner, endvidere Samantha Sanderson, den talentfulde skuespillerinde, som har sine egne grunde til at være interesseret i March House, og Samanthas samlever, lægen Glenn Rithenberg.
Da det første mord efterfølges af flere, beslutter Margaret - på trods af politiets og Essies advarsler - at gå aktivt ind i opklaringsarbejdet - et initiativ, som kan komme til at koste hende livet...
Hardback m/smudsomslag og som ny
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.3.2025 kl. 23:33 ・ Annonce-ID: 943519