Billedgalleri
Brune Labrador-hvalpe
Varebeskrivelse
Alder: 3 uger
Labrador, hvalpe, 3 uger , m. stamtavle, salgsklar om 5 uger.
Brune Labrador Retriever-hvalpe fra eget stueopdræt.
Vores dejlige "Gammeldags Labrador", Luna , har fået 11 skønne hvalpe, 7 hanner og 4 tæver.
Pga. forældrenes fine resultater af deres sundhedsundersøgelser, opfylder hvalpene - ud over avlskravene - også DKK's avlsanbefalinger og får dermed en Basis Plus-stambog.
Hvalpene vokser op i vores køkken og bryggers, hvor hele familien er i kontakt med dem mange gange dagligt. De bliver vant til både små og store børn og også andre familiemedlemmer og venner, som kommer i vores hjem. De oplever alle de almindelige aktiviteter i vores store familie og vil også blive trygge ved lyde som støvsuger, vaskemaskine osv. Vi er stort set altid hjemme, så hvalpene får meget menneske-kontakt.
De er naturligvis sammen med mor Luna hele tiden, og de møder også jævnligt "onkel" Saxo og "tante" Bella (også brun labrador), som alle bor her. Desuden møder de vores katte og stifter bekendtskab med de andre dyr, vi har. Hvalpene bliver naturligvis passet med ormekur m.v., ligesom de bliver chippet, vaccineret, sundhedsundersøgt af dyrlægen og har deres DKK-stambog inden afrejse.
Mor Luna (DK18355/2021) er en dejlig og blid hund. Hun er kontaktsøgende og lydig og en kærlig mor til hvalpene. Luna har følgende resultater fra røntgen- og øjenundersøgelser:
AD: 0
HD: B
OCD: Fri
prcd/PRA: Fri
ECVO: Intet påvist.
Far Lyngbakken Captain Morgan (DK08806/2022) har et skønt sind og et meget flot eksteriør. Han er også kontaktsøgende og lydig, og han er ikke dominerende. Morgan har følgende resultater fra røntgen- og øjenundersøgelser:
AD: 0
HD: A
OCD: Fri
prcd/PRA: Fri
ECVO: Intet påvist.
Ved reservation af en hvalp betales et depositum på 4.000 kr. Resten betales ved afhentning.
Ring gerne med spørgsmål og/eller for at aftale et besøg: 29 72 63 23.
NB: Vi bor nær Ejby på Fyn.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.5.2025 kl. 16:16 ・ Annonce-ID: 9402401