Billedgalleri
Kina, antik Qing krukke med låg, vandkrukke mm, Porcelæn med smukke dekorationer
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Kinesisk antik, smuk krukke fremstillet i flerfarvet dekoreret hvidt porcelæn og i en uren glasur. Krukken er med fire bære arme til at trække en rem igennem for lettere at bære. På krukkens ene side ses et flerfarvet og hånddekoreret billede af en højtstående kvinde med følge af tre kvinder, heraf den ene med en stor vifte, alle i smukke klæder, stående foran et møbel, flere store krukker til venstre og et haveanlæg i baggrunden samt en søjle til højre. Et meget smukt og detaljeret portræt af livet i de højeste klasser i Qing kejser perioden (1644-1911). På krukkens modsatte side ses tre rækker med store sorte skrifttegn samt tre rækker med mindre sorte skrifttegn. Bære armene er med guld bemaling og langs øverste kant er en guldmalet line. Under krukkens bund ses et rødt laksegl, der er myndighedernes garanti for ægthed. Krukkens højde er på 14,9cm og dens diameter på 16,9 cm samt dens største bredde ca. 21 cm Krukken fremstår meget fin og uden fejl.
Til krukken hører et låg, fremstillet på samme måde som krukken, i hvidt glaseret porcelæn med uren glasur og en flerfarvet håndmalet dekoration, forestillende en kimonoklædt kvinde foran et møbel og blomsterkrukke til højre og med et haveanlæg i baggrunden samt søjle til venstre. På lågets modsatte side ses fire gamle, sorte skrifttegn, anderledes end dem på krukken. Øverst på låget, som håndtag er lavet et 6 benet insekt, eller måske er det en fugleedderkop, med slidt guld bemaling på ryggen. Lågets inderside er med en central hånddekoreret flerfarvet figur omkranset af blade (silkeorm kokon?). Lågets kant viser brugs spor og med et kantafslag i porcelænet, men alt i alt et stykke smukt antikt kunst håndarbejde fra Qing perioden i Kina. Låget måler i diameter 19,4 cm og dets højde er ca. 5,5 cm.
Samlet vægt på krukke og låg er 1.527 gram.
Krukken blev købt under et ophold i Beijing i byens Friendship butik i 1992. Butikken for udlændiges køb, er stedet, hvor man er sikker på at varen er ægte. Et smukt og særligt stykke antik kunst til boligens udsmykning. Kan sendes i DK, forsikret med GLS eller Dao mod at køber betaler emballage og fragt med 65 kr.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.4.2025 kl. 12:29 ・ Annonce-ID: 9305023