Billedgalleri
Kina, antik Mandarin køkkengud, Qing Dynastiet, Porcelæn, H 26 cm
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Kina, antik porcelæn, siddende figur, køkken guden Zao jun, i flerfarvet hånddekoreret porcelæn fra Qing Dynastiets kejser periode 1644-1911:
Denne Zao jun eller Zao shen er den kinesiske families husbeskytter, eller ”køkkengud”, og beskytter familien mod alt ondt, samt hjælper til med at familien opnår et langt liv, et godt helbred, visdom og velstand. Husguden holder øje med familiens gøren og laden, og beretter en gang årligt, den 23. i den 12. måned efter den kinesiske månekalender, dens oplevelser til kejseren. Traditionen siger, at man skal smøre den med honning på skålen, den holder i sine hænder, så der kun siges pæne ord om familien. Familien giver derfor guden regelmæssige honning offergaver, og især i forbindelse med det kinesiske nytår er det vigtigt med ekstra gode søde gaver.
Figuren antages også at kunne henføres til guden Shou, med offerskål i taoismen.
Porcelænsfiguren viser en mandarin, siddende på sin behagelige og smukke embedsstol. I hånden det kejserlige offer symbol, der er flittigt berørt (honning smurt) så noget af guldkanten er blevet slidt af. Ellers er figuren i meget fin stand og uden fejl. Dens højde er 26 cm, bredde på 13,5 cm og dybde på 9 cm og den vejer 830 gram.
En meget smuk og speciel kunstgenstand til hjemmets udsmykning – og med den helt særlige fortælling om kinesisk kultur.
Hjembragt i forbindelse med et ophold i Beijing i 1992 og købt i byens Friendship butik. Ved køb her er man sikker på, at varen er ægte. Under bunden et rødt myndigheds lakstempel som garanti for ægthed.
Kan sendes i DK, forsikret med GLS mod at køber betaler for indpakning og fragt med 65 kr.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.4.2025 kl. 12:25 ・ Annonce-ID: 9304956