Billedgalleri
Monitor Audio - 4 små superhøjttalere
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Her kan du få fire ekstremt velholdte og meget vellydende Monitor Audio Bronze B1 højttalere i små mål, men med stor lyd på grund af de gode højttalerenheder og stabile kabinetter.
Diskanten er klar og sprød, mellemtonen er imponerende nærværende og selv basgengivelsen er overraskende dyb på grund af basrefleksen og de godt afstivede kabinetter.
Højttalerne er kun cirka 10 år gamle og blev hentet hos en ældre herre i 70'erne i Horsens, der havde brugt dem som surround-højttalere (2 af dem med Bi-Wiring). Så de er ALDRIG blevet ”misbrugt”.
Du kan finde flere oplysninger og tests på nettet, men her får du lige lidt data:
Opbygning: 2-vejs bas-refleks med basport på bagsiden – perfekt til placering i reol, på en hylde eller en stander tæt på bagvæg.
Frekvensområde: 55-22.000 Hz
Impedans: 6 Ohm
Anbefalet forstærker: 25-70 Watt
Følsomhed: 88 dB
Diskantenhed: 1” C-CAM Gold Dome
Bas/mellemtoneenhed: 5,5” MMP II
Mål H x B x D: 260 x 165 x 195 mm
Vægt: 4.2 kg.
Alle 4 højttalere er 100% i orden, og kabinetterne er som nye bortset fra små skruehuller til ophæng på bagsiden af toppladen (de går ikke igennem bagpladen og påvirker derfor ikke lyden) – se sidste foto. Stoffronterne er også 100% som nye.
De kostede lige over 2.000 kr. pr. stk. hos Tape Connection i sin tid. Min pris er FOR ALLE FIRE højttalere, så her kan du virkelig gøre en god handel.
Læs mere på nettet - de får stor ros.
De kan høres, ses og hentes i Korsør eller leveres mod fair betaling af transport.
Jeg kan også godt sende dem, hvis du betaler transportomkostningerne og tør stole på GLS/PostNord. Tilbuddet om forsendelse gælder kun ved køb af alle fire højttalere (fordi jeg har en kasse, der passer i målene til fire + beskyttelse).
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.6.2025 kl. 16:50 ・ Annonce-ID: 9271874