Billedgalleri
Vers af denne verden - Piet Hein - signeret og med hilsen
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand (bogen er fra 1948 - dog er der små rifter på både for- og bagomslag): Hæftet med omslag - 115 sider - der medfølger to gamle reklamer omhandlende "Helicopteren" og en reklame for denne bog - signeret, dateret og med hilsen fra forfatteren til Miss Fay Simmonds (se foto 6. + 7.) - 17x22,5 cm - Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag 1948.
Prisen er fast.
Forfatteren Piet Hein:
"Piet Hein debuterede anonymt med muntre strofer i Politiken, som under 2. Verdenskrig drillede tyskerne med hans Gruk (et ord sammensat af grin og suk), samlet i 20 bind (1940-1963). Først udkom de under pseudonymet Kumbel (oldnordisk kumbl 'en sten med indskrift'), en hilsen til Piet (sten) og Hein (hvæssesten).
Piet Heins streg gør den runde Kumbel med hat, butterfly, pegasus og lyre til en del af grukket, der sætter dagliglivets uendelige små i et uendeligt stort perspektiv. De lyrisk-aforistiske, virtuost rimede strofer vender sig med humor og optimisme mod magtbalance, ideologi, system og vaner og åbner øjet for en visdom, som enhver allerede synes selv at have formuleret. De i alt knap 10.000 Gruk ("Grooks") er trykt i oplag på mindst 1,5 mio. og oversat til mere end 20 sprog. Piet Hein gendigtede dem selv på engelsk.
Hans lyrik, "Vers i Verdensrummet" (1941) og "Vers af denne Verden" (1948), er formelt smuk, men følelsen kan trues af det patetiske og spekulative. Om teknik skrev han bl.a. Helicopteren (1947) — essayistikken findes bl.a. i Kilden og krukken (1963) og aforismerne i "Man skal gaa paa Jorden" (1944) — selvom den er gloende (1950)".
Troen på det intellektuelle menneske:
"I 1940 blev Piet Hein formand for foreningen Frisindet Kulturkamp. Det blev det første synlige skridt i hans indsats for globalisme og harmoni. Denne indsats illustreres nok bedst ved hans formandskab i 1948 og i 1949 for den danske afdeling af World Movement for World Federal Government. Her arbejdedes der seriøst for løsningen af verdens overordnede problemer og konflikter gennem idealistisk videnskabeligt arbejde på verdensplan, hvilket man forestillede sig skulle foregå ved at bringe verdens intellektuelle sammen.
Senere blev det for Piet Hein til arbejde for udbredelse af kunstsproget esperanto og medlemskab af bestyrelserne for Open Door International, Humanistisk Forbund, Ligaen for Tolerance og f.eks. International Penklub.
Det var endvidere kendetegnende for Piet Hein, at han bevidst søgte personligt bekendtskab med sin tids intellektuelle elite på verdensplan. Fra sin ungdoms tid på Polyteknisk Læreanstalt i København kendte han bl.a. fysikeren Niels Bohr".
Gennem ham søgte Piet Hein efter verdenskrigen tillige bekendtskab med Albert Einstein og Charles Chaplin. Der udviklede sig et tæt venskab mellem disse mennesker og Piet Hein har beskrevet sin inspiration herfra i flere essays, bl.a. i "Kilden og krukken".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.4.2025 kl. 21:22 ・ Annonce-ID: 9186025