Billedgalleri
Den stille have - Helge Rode 1870-1937
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand (bogen er fra 1922 - dog er ryggens farve falmet - se foto 3.): Indbundet i grønt skind (helbind) - med grønt for- og bagsatspapir indsat - Baron Paul Düsart exlibris indsat - 119 sider - hilsen og navn på smudstitelblad (se foto 6.) - 15x20 cm - Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag 1922.
Prisen er fast.
Beskrivelse af forfatteren:
"Helge Rode var gift med digteren Edith Rode, med hvem han fik fire børn, Asta, Gregers, Mikal og Ebbe. Ebbe blev en berømt skuespiller. Helge Rode var bidragyder og medarbejder ved bl.a. Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Et udvalg af hans arbejder som kritiker blev udgivet i 1923 under titlen Regenerationen i vort Aandsliv.
I Helge Rodes forfatterskab er skuespillet Moderen med digte som Min pige er så lys som rav og Som en rejselysten flåde med musik af Carl Nielsen, samt Du gav os de blomster, som lyste imod os med melodi af Otto Mortensen. De findes i Højskolesangbogen og sidstnævnte i Kulturkanonen. I 1896 skrev han digtet "Der er ingenting i verden så stille som sne", der er sat i musik af både Thomas Laub og Povl Hamburger.
Niels Birger Wamberg har skrevet og fortalt levende om Rode".
Helge Rodes digtning klinger lyrisk ud i to digtsamlinger Den stille Have, 1922 og Den vilde Rose, 1931. De er meget sammensatte og vidner bl.a. om hans artistiske evne til retorisk, dekorativt virkende sprogkunst i lejlighedsdigtning. Rodes kritiske og dramatiske produktion er blegnet for hans lyrik. Han havde imidlertid en sikker og i polemik myndig og munter sans for at bedømme kunst og ideer; hans fortrin i denne henseende hænger sammen med at han hævdede den subjektive tænkemådes frihed over for fagvidenskaberne. Hans menneskekundskab var dyb og skarp og i stand til at forme en scenisk virkningsfuld dialog. Hans ungdomsdramer svækkes af lyrik, men i sine senere skuespil forstod han at forme ret klare skikkelser. Det varigt værdifulde er hans lyriske udtryk for almene livsstemninger, primitiv sjælfuldhed, betagelse af den fundamentale virkelighed: fødsel og død, jubel, gråd, samhørighed, ensomhed og undren. Et grundtræk i hans lyrik er, at den forbinder lejlighedsdigtning med hans mystiske indre livs poesi. Mange af hans betydeligste digte har ydre foranledninger eller er skrevet til venners og fremragende personligheders mærkedage. Hans minde- og hyldestdigte er i flere tilfælde personlige bekendelser eller er værdifulde ved festlig skønhed i sproget og virker ofte meget suggestivt.
Naturfølelsen i hans poesi er ikke sensuelt bestemt, naturen skildres sjældent for dens egen skyld, men næsten altid fantasifuldt besjælet af digterens stemning eller gjort åndig af hans tankeliv. Skønt man ikke skulle vente det i betragtning af hans lyriks karakter, er adskillige af hans digte nået ud i folket. Hele hans produktion bæres af "det Kapitel af mit Liv", som er hans ungdomsoplevelse i Valdres 1891. Den er beslægtet med de intuitive gennembrud hos romantikkens personligheder. Han følte, at den stillede ham i modsætning til hans samtid. Blandt tidens førende ånder følte han sig bestemt af Ibsen og navnlig F. W. Nietzsche; af ældre danske digtere følte han sig især knyttet til Holger Drachmann.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.4.2025 kl. 20:36 ・ Annonce-ID: 9185505
