Billedgalleri
Anmærkninger til Q. Horatius Flaccuss første brev i første bog - Carl Elberling
Varebeskrivelse
Alle dele indbundet i en:
Fulde titler:
"Anmærkninger til Q. Horatius Flaccus's første brev i første bog" - 110 sider:
"Anmærkninger til Q. Horatius Flaccus's andet brev i første bog" - 79 sider:
"Anmærkninger til Q. Horatius Flaccus's tredie og fjerde brev i første bog" - 88 sider:
"Anmærkninger til Q. Horatius Flaccus's femte brev i første bog" - 80 sider:
Pæn stand (bogen er fra 1843-1847): Indbundet halvshirting og kartonnage - med exlibris for Detlev F. Schnack (udført af ?) - stempel på første titelblad også Detlev F. Schnacks - 13x21 - enkelte små markering og få tilskrivninger - Bianco Lunos Bogtrykkeri 1843/1844/1846/1847.
Prisen er fast.
Beskrivelse af oversætteren:
"Carl Wilhelm Elberling (født 17. september 1800 i København, død 10. november 1870 sammesteds) var en dansk filolog, bror til Frederik Emil Elberling, far til Carl og Emil Elberling.
Han blev student fra Metropolitanskolen 1819, studerede dernæst filologi, blev kandidat 1825 og magister 1828. 1830 blev han overlærer ved Slagelse lærde skole, 1838 rektor sammesteds, 1851 rektor i Roskilde, 1863 afskedigedes han på grund af øjensvaghed.
Han ordnede som student efter Abraham Kalls død dennes samlinger til den græske leksikografi; de optogs siden, med bidrag af Elberling, i London-udgaven af Stephanus Thesaurus. Han påbegyndte en ny udgave af Johann Schweighäusers Herodot (1 bind, 1823) og deltog med Madvig og andre i udgivelsen af Garatonis kommentar til Ciceros taler (1. del, 1826).
Endvidere udgav han Cæsars Gallerkrig (1827), Cornelius Nepos (1829), Terents (1834), Platons Apologi og Kriton (1837); endelig Holbergs Niels Klim (1866); desuden en del afhandlinger i skoleprogrammer og andensteds. Hans autobiografi findes i Slagelse Skoles program 1839.
Beskrivelse af forfatteren:
"Quintus Horatius Flaccus 8. december 65 f.Kr. – 27. november 8. f.Kr.), almindeligvis kendt i den engelsktalende verden som Horace, var den førende lyriske digter under Augustus tid (også kendt som Octavian). Retorikeren Quintilian betragtede hans Odes som de eneste latinske tekster, der var værd at læse: "Han kan nogle gange være ophøjet, men alligevel er han også fuld af charme og ynde, alsidig i sine skikkelser og vovelig vovet i sit ordvalg. ]
Horace udformede også elegante heksametervers ( Satires and Epistles ) og kaustisk jambisk poesi ( Epodes ). Heksametrene er underholdende, men seriøse værker, venlige i tonen, hvilket får den gamle satiriker Persius til at kommentere: "Mens hans ven griner, sætter Horace listigt fingeren på alle hans fejl; når han først er sluppet ind, spiller han om hjertestrengene".
Hans karriere faldt sammen med Roms betydningsfulde forandring fra en republik til et imperium. En officer i den republikanske hær besejret i slaget ved Philippi i 42 f.Kr., blev han venner med Octavians højre hånd i civile anliggender, Maecenas , og blev talsmand for det nye regime. For nogle kommentatorer var hans tilknytning til regimet en hårfin balance, hvor han bevarede et stærkt mål af uafhængighed (han var "en mester i det yndefulde sidespring") men for andre var han, med John Drydens sætning, "en velopdragen hofslave".
Beskrivelse af Bogtrykkeri:
Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S var et dansk bogtrykkeri, der blev grundlagt i København i 1831 som "Bianco Luno & Schneider" af Bianco Luno og F.W. Schneider. I årene 1909 til det i 1998 blev overtaget af Levison+Johnsen+Johnsen a/s, var trykkeriet ejet af Carl Allers Etablissementer/Aller Press..
Bogtrykkeriet blev hurtigt kendt for kvalitetsmæssigt godt arbejde og Luno blev i 1847 kongelig hofbogtrykker. Det var på Bianco Lunos Bogtrykkeri, at personer som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard fik trykt deres bøger og Historisk Tidsskrift blev også trykt her".
Beskrivelse:
"Christian Peter Bianco Luno (24. juni 1795 i Randers – 14. august 1852 i København) var en dansk bogtrykker.
Luno var søn af toldkasserer og konsumtionsforvalter Jens Luno og Elisabeth Charlotte, født Boeck. Faderen døde allerede 1796, og efter en urolig barndom, der en tid førte ham til København, hvor hans moders morbroder, vinhandler Chr. P. Bianco, boede, kom han 1811 i bogtrykkerlære i Ålborg. Her stod han 1816 som udlært trykker, og 1817 rejste han nu over København til udlandet, hvor han forblev i 11 år. Han besøgte Tyskland, Schweiz, Italien og Ungarn, og overalt skaffede hans dygtighed og livlighed ham frem.
1828 kom han som erfaren trykker tilbage til København og var nu så heldig 1831 at få privilegium til et nyt bogtrykkeri, hvad der dengang var en sjældenhed. Da han stod uden midler, associerede han sig med typograf F.W. Schneider, og i efteråret samme år blev da bogtrykkeriet "Bianco Luno & Schneider" åbnet som det første danske virkelig systematisk ordnede bogtrykkeri. Det gjorde herved epoke og arbejdede sig efterhånden op til at blive et af de ledende danske bogtrykkerier, hvad der fremskyndedes derved, at daværende professor Nathan David, efter at interessentskabet med Schneider var løst i 1837, tilførte bogtrykkeriet den nødvendige kapital og en hel del arbejde. "Bianco Lunos Bogtrykkeri" vedblev i sit materiel, sin behandling af arbejdet, sit lokale og sit forhold til arbejderne at være et mønstertrykkeri. 1847 blev Luno udnævnt til hofbogtrykker".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.4.2025 kl. 18:06 ・ Annonce-ID: 9179265
