Billedgalleri
Fantastisk beboelsesvogn på hjul
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Flytbart gennemrenoveret tinyhouse - FREMVISNING D. 26 APRIL KL. 14.00-16.00. Huset står pt midlertidigt hos venner udenfor Silkeborg - adresse fremsendes ved seriøs interesse.
Smukt tinyhouse med stort rundt vindue Ø200cm i den ene ende.
Lofter og vægge er isoleret med miljøvenlig træfiberisolering, og den beklædt indvendig med 12 mm birkefiner. Birkefineren er lakeret de mest udsatte steder, såsom skufferne i gulvhøjde under sengen, og bordpladen på det store klapbord/spisebord. Øvrige steder er birken kun behandlet med noget som gør at den ikke gulner, men den er ikke hverken lakeret eller sæbebehandlet og fladerne står helt mat.
Udenpå er den beklædt med sporplader, grundet med linoliefernis og malet nænsomt 3 gange med en smuk blå linolie-maling, håndblandet hos et øko firma i Haderslev. Der er ikke plastic dampspærre, men åndbar dampbremse, så den har det godt inde og ude, året rundt. Taget er tagpap.
Fyrretræsgulv lagt i 2018, hvidpigmenteret og lakeret. Lidt ridset i indgangspartiet, men det kan slibes eller males.
Der er 3x16 ampere. Den får strøm via et udvendigt kraftstik, og så sidder der en tavle skjult indenfor i det store indbyggede skab. Der er 2 loftsudtag m. Fuga lysdæmpere.
Der er 9 udtag, de fleste i gulvhøjde, men 3 i køkkenet og rigeligt overalt, selvfølgelig.
Der er klargjort til vand til køkkenhanen (jeg har bare aldrig sluttet det til) og der er opsat en vandvarmer under vasken.
Der er køkken med stålbord, SMEG gaskomfur og Fischer & Paykel el-ovn + emhætte af et mærke jeg ikke kan huske. Gas-slange er ført ud af vognen bag køkkenet og gasflaske har et lille aflukke der står på langsiden. Lavet af en autoriseret VVS’er. Nyt indbygget køleskab i køkkenet fra 2021. Køkkenfronter beklædt med linoleum.
Der er et lille rum som var tænkt til toilet - det vil måske være smart at sætte et forbrændingstoilet op. Der er en dobbeltseng 140 x 200, med to lange skuffer under, og der er godt med opbevaring under sengen og i skabspartiet i fodenden.
Udvendige mål: 7,5 m x 2,5 m
Den er på hjul, og kan køre bagved traktor eller op på et stort fejeblad. Alle hjul er for nylig blevet efterset og genmonteret, og et enkelt er skiftet. Køber står selv for transport, men jeg kan give vejledning.
Rummet bliver hurtigt varmt, og jeg fandt ud af at en brændeovn vil afgive alt for meget varme. Man kan sætte varmepumpe op, men jeg har bare brugt en lille transportabel elradiator, og det har fungeret helt fint.
Køber står selv for transport, men jeg kan give vejledning.
Skriv for mere info eller flere billeder.
Søgeord: tinyhouse, anneks, beboelsesvogn, skurvogn, kolonihavehus, pavillon
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.4.2025 kl. 22:44 ・ Annonce-ID: 9118675