Billedgalleri
Rocking Silver (Erik Clausen)
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
• Flot stand
• NB: Lille revne øverst på ryggen af omslaget
Sjælden og udgået dansk DVD udgivelse!
Om filmen:
ROCKING SILVER (DVD)
Vi er tilbage til rødderne!
Både dem der hang på gadehjørnerne og til begyndelsen af rock´n roll bølgen, der rullede ind over Danmark som en skandale i begyndelsen af 50'erne, men som er kommet for at blive, er blevet virtuos, er blevet stueren. Men vi har glemt pionererne, drengene fra brokvarterene der lærte 3 greb på en guitar, sang på engelsk, som de dårligt nok forstod selv, og som havde en kortvarig opblomstring, der fik lov at flagre og viste sin stråleglans ganske kort. Så blev de overhalet af de smarte drenge, af pengemændene, af dem der kunne det hele, og de sank hen i glemslen. Sådan var det også for Rocking Silver. Drengene der ikke havde den store kulturelle selvtillid, for ikke at sige storhedsvanvid, men beskedne nedarvede mindreværdskomplekser. Men på grund af en dramatisk hændelse bliver de enige om at gendanne bandet mere end 20 år senere. Kan det lade sig gøre? Er de en museumsgenstand eller er de et rock'n roll band ved navn ROCKING SILVER?
Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen kører klatten i denne morsomme, men holdningsstærke film om den gamle rock-sanger Benny (Sylvester), der trods sin fremskredne alder alligevel beslutter sig for at gendanne det gamle rockorkester med drengene fra dengang. De skal først samles op og støves af, for de er endt i forskellige former for ulykkeligt forfald. Det, der tæller, er rock'en, sammenholdet og de oprindelige drømme. Der gror ikke mos på en rullesten. Erik Clausen laver her (igen) en film, der har noget og meget på hjertet, ikke mindst vil den fange opmærksomheden. Det gør den rockende stærkt.
****** (6 STJERNER) EKSTRA BLADET
***** (5 STJERNER) B.T.
Medvirkende: Erik Clausen, Leif Sylvester Petersen, Jens Okking, Eva Madsen, Bjørn Uglebjerg, Claus Strandberg, Sanne Gunlev, Hans Frellesvig, Peter Gantzler m. fl.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.4.2025 kl. 20:36 ・ Annonce-ID: 9116428