Billedgalleri
Stjerne pony- Welsh
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 120 cm
Køn: Vallak
Fødselsår: 2017
Søndervangens Beach Boy
Datterens ben er desværre blevet alt for lange, så vores stjernepony skal have et nyt lille menneske, der kan kaste sin kærlighed på ham.
Beach Boy – eller BB, Basse, Bølle, som han kaldes i daglig tale – er en rigtig kategori 3-pony: sød, sjov og fræk, med en kæmpe personlighed og fuld af (u)noder – som regel på den gode måde. Man kan simpelthen ikke andet end at knuselske ham.
Vi fik ham som knap 3-årig, hvor han var en meget nervøs pony.
Så det første lange stykke tid blev brugt på longering, tillidsøvelser og miljøtræning – med masser af lange gåture ved tung trafik.
Det har gjort ham til en nervefast og nysgerrig pony, der kan rides på landevej med både busser og landbrugsmaskiner, så længe han lige får lidt plads og kan se, hvad der kommer.
Han går fint i trailer og har været med på tur flere gange – både i ridehus og bare ud for at opleve noget andet end det vante. Han er frisk og nysgerrig nye steder, men styrbar.
Han har også været til et par små dressurstævner, men det er efterhånden længe siden.
Han ELSKER mad og godbidder, og vil gøre næsten alt for at få én – men han kan ikke “tåle” for mange, for så begynder han at nappe.
Han er meget nem at fodre på og kræver en del motion for ikke at blive for rund.
Med en rutineret rytter kan han godt finde på at teste lidt og har sine egne idéer om, hvad der kunne være sjovt at lave.
Han kan finde på at give et lille spark eller buk, når han skal i galop.
Men han er dygtig og samarbejdsvillig i dressur og gør sit bedste – han kræver dog klare signaler, når han skal dygtiggøre sig og lære nye ting.
Han har snust lidt til sidebevægelser og changement.
De har fået dressurundervisning med et biomekanisk udgangspunkt, og samme fysiurgiske hesteterapeut m.m. har behandlet ham, hvis noget i kroppen har drillet.
Vi har desværre ikke haft mulighed for at deltage i stævner de sidste par år, men vi vurderer, at han er klar til at starte LC.
Han springer med stor lyst – både på bane og i naturen – men har aldrig fået springundervisning.
Han elsker at komme ud i det blå – og en god, hurtig galop ikke mindst!
Her kræver han dog en rytter med lidt rutine, da han bliver ivrig og gerne vil løbe stærkt.
Til gengæld passer han godt på de små ryttere og trasker bare roligt afsted – både i naturen og på banen, hvor han med de små bliver lidt til den dovne side.
Han er passet med alt:
– Lige blevet vaccineret og har fået ordnet tænder
– Fast beskåret hver 6. uge af en hovbeskærer fra Dansk Hovbeskærer Skole
– Fungerer rigtig godt barfodet
Fuld udstyrspakke medfølger.
Bl.a. tilpasset 15’ Stubben kombisadel.
Micklem trense, dækkener osv.
37.500 eller byd
Charlotte 40794907
Video kan sendes
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.4.2025 kl. 08:58 ・ Annonce-ID: 9052661