Billedgalleri
Gerhard Heilmann: ’Danmarks Fugleliv I-III’.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Gerhard Heilmann: ’Danmarks Fugleliv I-III’.
Udgivet af Nordisk Forlag, 1939. 2. Udgave. Bind I-III, i alt 906 sider. Illustreret med 550 flotte farve og s/h tegninger, heraf 92 farveplancher. Indbundet i halvlæder, med rygtitel i guld.
Bøgerne er i god stand, med lidt ydre og indre brugsspor – se fotos – ellers et rigtigt fint sæt. NB! Stort format 23,5 x 29,5 cm.
Gerhard Heilmann (1859-1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen ’Fuglenes afstamning’ (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Heilmann.
Der lever et væld af forskellige fugle i den danske natur og de danske byer. I tre flotte bind, med virkelig fine og smukke illustrationer, fortæller palæontolog Gerhard Heilmann om landets mange fuglearter. Bøgerne er skrevet i 1920‘erne og giver et interessant perspektiv på den danske naturs udvikling – eller tilbagegang, om man vil – i løbet af det tyvende århundrede. I takt med at fuglenes levesteder er forsvundet, er mange af de arter, Gerhard Heilmann beskriver, blevet drevet ud af landet.
Første bind fortæller om stormfugle, storkefugle, andefugle, rovfugle og dykkere.
Andet bind fortæller om hønsefugle, tranefugle, spovefugle, gøgefugle og skrigefugle.
Tredje og sidste bind koncentrerer sig udelukkende om Danmarks mange spurvefugle.
Forsendelse til GLS-Pakkeshop, kr. 65,-
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.4.2025 kl. 17:42 ・ Annonce-ID: 8991176