Billedgalleri
Om Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv i Nutiden - R. Nielsen
Varebeskrivelse
Fulde titel: "Om Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv i Nutiden - Sexten Forelæsninger, holdte ved Universitetet i Christiania September-Oktober 1867":
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand (bogen er fra 1868 - dog med en smule bogpatina): Indbundet i halvlæder og kartonnage - med rig rygdekoration - 327 sider - med det sjældne rettelsesbrev - navn på friblad - 13,5x20,5 cm - Gyldendalske Boghandel/(F. Hegel) 1868.
Prisen er fast.
Beskrivelse af R. Nielsens (1809-1884) filosofi:
"Sit filosofiske program formulerede han i hovedværket som "et Forsøg i den rene Philosophie, et Forsøg til en udpræget Teisme, en videnskabelig Protest imod al Theologie". Mod Hegel, hvis begrebsdialektik tiltalte ham, men hvis panlogisme frastødte ham ved sin udelukkelse af en personlig Gud, retter han den anklage at han totalt miskender erfaringsvidenskaberne hvis empirisk-rationelle metode må respekteres. Ganske vist står disse videnskaber, ved at holde sit til det rent erfaringsmæssige, i fare for at blive "åndløse"; men faren kan undgås ved at supplere det empiriske synspunkt med en "dybere" forståelse, dvs. en sådan der ud fra en teologisk betragtning opfatter tilværelsen som et system af "dialektisk" udviklede "Slutninger" der viser hen til en absolut, "i Viden og Magt overgribende Subjectivitet", der har guddommelig karakter. Korrelationen mellem begreberne "Subjekt" og "Objekt" berettiger os nemlig til at antage at en objektiv verden ikke kan have virkelighed uden "en objectiverende Subjectivitet", og en betragtning af tilværelsens lovmæssige karakter gør det indlysende at "den objective Forstand i Tingene maa have sin oprindelige Grund i en vidende Forstand, i en fuldkommen Viden". Skønt filosofien "vil være istand til at udvikle og tydeliggjøre Begrebet af en guddommelig Viden" og altså må have nogen indsigt i det religiøses sfære betragtes troens og erkendelsens principper dog som absolut uensartede, og N. mener at de i kraft af deres uensartethed lader sig forene i samme bevidsthed. Ud fra denne opfattelse søger han at bestemme forholdet mellem videnskab og religion; men hvad han her har ydet er præget af betydelig uklarhed og forvirring. På den ene side siges det at religionen har sin egen erkendelseslære og "sine egne af Videnskaben uafhængige Forudsætninger", på den anden side at "det (er) Videnskabens Ret at revidere disse Forudsætninger, for at overbevise sig om, at de med deres over-videnskabelige Charakteer ikke indeholder Noget, der væsentlig strider mod Videns Natur og uafviselige Conseqvenser"; det er en af videnskabens opgaver "at sikre sig udelukkende Ret til at revidere Religionslærens objective Bestanddele". Ganske vist må der stilles den fordring til videnskaben at den indrømmer sin afmagt over for "det ved Underet bestemte Gudsforhold, der er Religionens uafviselige Forudsætning"; men denne fordring hindrer ikke at det må betragtes som en opgave for videnskaben "at udvikle den religiøse Erkjendelses Grundtanker saaledes, at de blive almenforstaaelige for Alle". Kun må ordet videnskab her tages i en særlig betydning da opgaven kræver hvad N. kalder "en omvendt Videnskab". I denne er det ved en "antirationel Begrundelse" muligt at "bringe Tanken til i Viden at see paa Troen og glemme Viden", "at sætte Troen i Kraft og bringe Viden til at bøie sig for den". Denne "sig selv i Troeslære ophævende Videnskab", der tilstræber at frigøre trosbegreberne for "ethvert Skin af Modsigelse" tager i N.s Religionsphilosophie karakter af ren dogmatik der ved sine trinitariske spekulationer over Logos og Gudsmennesket har retning hen imod Martensens Christelige Dogmatik. "Paradoxet" er forsvundet og har givet plads for "Mysteriet" der i det hele tjener N. som nødhjælpskategori i tankevanskeligheder. Også i spørgsmålet om forholdet mellem kristelig etik og moderne kultur står N. Martensen nær.
N.s filosofi blev genstand for kraftige angreb der fra kritisk side især var rettet mod det upsykologiske i teorien om foreningen af "Troens" og "Videns" absolut uensartede principper og i den dermed sammenhængende opfattelse af forholdet mellem videnskab og personlighed og ganske særlig mod tvetydigheden i udviklingen af det principielle. I grundtvigske kredse, hvis kirkelige syn han delte, nød han megen anseelse der holdt sig længe efter hans død. Mellem N. og Martensen, der nikkede genkendende til flere af N.s udtalelser fra hans senere år, undergik forholdet i tidens løb en forandring med karakter i retning af gensidig højagtelse".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.4.2025 kl. 20:16 ・ Annonce-ID: 8736831
