Billedgalleri
De Stærke Jyder og Hauglanerne. Breve fra en vækkelse (Kirkehistorie)
Varebeskrivelse
Emne: Religion og teologi
De Stærke Jyder og Hauglanerne. Breve fra en vækkelse. Samlet af Niels Thomsen
Kirkehistoriebog om De Stærke Jyder. Hvis man er interesseret i vækkelses historien i Danmark, bl.a. fra Rårup, Nebsager, Uldum, Langskov, Ølholm og Horsens er det et vigtigt skrift. Paperback. Ikke hel let at finde. Siderne er sprættet op men der er ikke skrevet i den. God stand. Fra røgfrit hjem.
---
Her en anmeldelse af bogen, skrevet af H. P. Clausen:
De stærke jyders vækkelse, der begyndte i egnen mellem Horsens og Vejle o. år 1800, er vel den af de gudelige vækkelser, der er bedst kendt, og som i tidens hyppigst er blevet omtalt i savel populære som mere lærde fremstillinger. Dels er det den første af vore vækkelsesbevægelser, dels fik den et ejendommeligt forløb efter sin skarpe kampstilling over for myndighederne i striden om aerebogerne. modsætning til de senere vækkelser indkapsledes de stærke jyders bevægelse ret snart og fik et stift og ubevægeligt præg, samtidig med at den begrænsedes til nogle få sogne pa Vejle-Horsenskanten. Her findes så til gengæld stadig spor af de stærke jyder i det kristne liv.
At bevægelsen således stivnede og isolerede sig ikke alene fra de vantro, men også fra landets andre vakte, har faet flere kirkehistorikere til at hævde, at de stærke jyder egentlig ikke kan betragtes som en vækkelse på linje med de andre gudelige vækkelser, vi kender herhjemme. I opgøret med myndighederne om Balles lærebog har man ment snarere at finde bøndernes traditionelle konservatisme end en virkelig uoverensstemmelse om læren, og man har sagt, at de stærke jyder manglede missionssind og vidnetrang, der ellers karakteriserer vækkelserne.
Kirkehistorikeren Niels Thomsen vender sig i indledningen til sin udgave af breve om de stærke jyder og haugianerne i Norge stærkt mod denne opfattelse. Han hævder — og han kan dokumentere sin pastand - at der er klart formulerede dogmatiske tanker bag angrebet på Balles lærebog, og han viser, hvorledes disse tankers brod er rettet mod centrale punkter, hvor Balles milde oplysningsteologi tenderede mod en fortoning af de skarpeste Luther-sætninger. Væsentlige lutherske synspunkter som tanken om menneskets absolutte fordærvelse, om Helligandens enevirken, om de gode gerningers værdiløshed og frelsen alene ved nåden optreeder i de vaktes klage over lærebogen.
Niels Thomsen understreger, at man begår en fejl ved ene at bedømme de stærke jyder ud fra kampen for at bevare de gamle boger. Gør man det, overser man let, at vækkelsen også havde helt andre og væsentlige sider. For ham er der ingen tvivl om, at vækkelsen havde ganske det samme kristelige indhold som de andre gudelige bevægelser. Den var en blanding af pietistisk omvendelsesforkyndelse og luthersk frelsesforståelse. Også på dette punkt ser det ud til, at forfatteren har gode grunde for sin revision af den hidtidige opfattelse, selv om man så må nøjes med den forklaring på bevægelsens stagnation, at den ødte sin kraft i lærebogskampene. En mulig forklaring kunne det vel også være, at denne vækkelse i så høj grad var et familieforetagende, begrænset til ret få slægter, der giftede sig ind i hinanden. Det kan udmærket have fremmet tendensen til geografisk og åndelig isolation.
På grundlag af det fremlagte brevstof kan Niels Thomsen give en klar op deling af de grupper, hvori de stærke jyder var opdelt, og af deres indbyrdes uoverensstemmelser. Hvornår splittelsen satte ind, lader sig ikke afgøre. Men i hvert fald efter 1804 var den en kendsgerning, og man kan regne med en gruppe, der samledes omkring gårdmand Peder Laurssen i Rårup sogn, en haugiansk kreds i Horsens og Skanderborg, saint »sværmerne«, hvis tyngdepunkt lå i Korning, dog med et par tilhængere også i Rarup. Det var den sidste gruppe, der overlevede og fortsatte de stærke jyders tradition på egnen.
Man har altid fremhævet den norske Iægprædikant Hans Nielsen Hauges betydning for denne tidlige danske vækkelse, og det star også klart, at de stærke jyder havde kontakt med norske haugianere. Hauge selv besøgte egnen i 1804. Men Niels Thomsen kan påvise, at der kun for en enkelt af gruppernes vedkomnende er tale om en reel haugiansk påvirkning. Det gælder kredsen i Horsens og Skanderborg, selv om det nok er at gå for vidt ligefrem at antage, som Thomsen gør det, at disse byboere af første generation direkte var inspireret til at forlade landet og slå sig ned i byen af deres norske trosfællers eksempel. Snarere har vel overensstemmelsen i den sociale status gjort dem mere tilgængelige for Hauges tanker, der jo også i Norge trivedes godt i et bymilieu. En afvigelse fra det norske forbillede var det i øvrigt, at de danske haugianere ikke overtog Hauges arv fra oplysningstiden: hans positive syn på verden og hans opfattelse af menneskene som Guds husholdere her på jorden.
For de to andre gruppers vedkommende kan man ikke spore en haugiansk påvirkning. I disse kredse accepterede man ikke Hauges syn på de gode gerningers betydning; for begges vedkommende spillede ordet om troen alene en langt større rolle end for haugianerne, og vi træffer hos dem den langt strengere lutherske frelseslære, parret med en udpræget pietistisk praksis. Hos »sværmerne« havde denne trosform undertiden et ret sværmerisk anstrøg, og det gav anledning til strid med Peder Laurssen, uden at man i denne strid, som det undertiden er sket, kan påvise haugianske elementer.
De breve, der har sat Niels Thomsen i stand til at give denne værdifulde karakteristik af de stærke jyder, har han hentet i norske samlinger, i Grundtvigarkivet i Det kgl. Bibliotek, i rigsarkivet og hos private. Udgivelsen er foretaget på monstergyldig made med et omfattende og præcist noteapparat, og da brevene er gengivet bogstavret, giver de, foruden de i det foregænde antydede oplysninger om vækkelsens karakter og struktur et levende indtryk af den opvakte almues udtryksmade og religiøse liv.
---
Jeg har flere andre Bibler, Bibelredskaber og teologiske værker til salg. Se mine andre annoncer.
Jeg forventer at der løbende kommer flere Bibler, kristne bøger og teologiske værker, så hold øje med eller følg mine andre annoncer. Skriv hvis du søger noget bestemt.
Bibelen. Bibel. Teologi.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.3.2025 kl. 08:41 ・ Annonce-ID: 8579746